Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren Product Owner til et full-stack Machine Learning team

Motiveres du af en bred kontaktflade i din hverdag, og har du en god teknisk forståelse? Vil du være med til at sikre, at vi får oversat styrelsers behov og ønsker til velfungerende Machine Learning-løsninger, samt sikre den platform vores Data Scientists arbejder på med vores ML Ops? Så er du måske vores nye Product Owner i Dataanalyse.

Fagdirektørområdet Data og Analyse spiller en central rolle i den strategiske udvikling af vores nye og datadrevne Skatteforvaltning. Vi arbejder med fremtiden indenfor robotics, BPM, AI, big data og Machine Learning. Du kommer til at spille en aktiv rolle i at fremtidssikre Skatteforvaltningen med udviklingen af Machine Learning (ML)-modeller og via vores ML Ops sikre, at vores modeller har en stærk og automatiseret udviklings- og driftsplatform. Dette sker i tæt samarbejde med procesejere, domæneeksperter i fagstyrelserne og dit team, der består af Data Scientists og Machine Learning Engineers.

Din rolle som Product Owner
Du bliver en del af kontoret Dataanalyse, hvor vi er 16 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Dataanalyse er en del af Data og Analyse i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og har ca. 225 medarbejdere.

Vores opgave er at udvikle ML-modeller, som fx forbedrer forretningsgangene og effektiviserer kontrolprocessen i Skatteforvaltningen, og samtidig udvikle og vedligeholde vores infrastruktur, som tillader stabil drift af ML-modeller.

Du vil indgå i et af vores agile full-stack ML-teams. Hvert team består af et godt mix af fx Data Scientists, Machine Learning Engineers, Data Engineers, Business Analysts og arkitekter. Teametleverer værdi i en fast kadence (2 ugers sprint) og anvender Jira/Confluence til at værktøjsunderstøtte dette. Leverancerne spænder over udvikling af ML-modeller, PoC’er, potentialeafdækninger, videreudvikling af vores ML-platform, samt driftsopgaver.

Som Product Owner i Dataanalyse vil du bl.a. arbejde med at:

  • afdække, analysere og beskrive krav og behov
  • opbygge, groome og prioritere en backlog af de udviklings- og ML Ops-tiltag, som du og dine PO-kolleger har defineret
  • hjælpe kolleger i andre funktioner med svar og beskrivelse af de produkter, du får ansvaret for
  • deltage i de møde- og planlægningsaktiviteter, som vores agile udviklingsprincipper fordrer – herunder især sprint planning og review/demo med dit team.


Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk miljø. Vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du får en leder, som går ind for åben og ærlig dialog, og som har mennesket for øjet. En leder, der stiller store krav til sig selv og sine medarbejdere og har et højt ambitionsniveau på kontorets vegne. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og du vil derfor opleve en leder, der er inkluderende og giver ansvar, plads og medbestemmelse.

Hvem er du?
Du skal frem for alt tage ejerskab for dine produkter, kunne stille skarpt på leverancer og sikre kvaliteten i disse og være med til at skabe intern entusiasme omkring dem. Det er derfor vigtigt, at du går målrettet og selvstændigt til dine arbejdsopgaver. Du trives med at arbejde med komplekse emner og har en struktureret og transparent tilgang til dit arbejde, og du har gode samarbejdsevner, så du på tværs af forskellige interessenter og fagligheder kan omsætte behov til gode løsninger.

Fagdirektørområdet Data og Analyse er i gang med en agil transformation ind i SAFe rammeværket, så du skal som Product Owner være klar på at skulle hjælpe dit team såvel som samarbejdspartnere med at finde vej i det nye setup.

Vi lægger derudover vægt på, at:

  • du har erfaring med arbejdet som PO i et agilt setup, og at du ved, hvad det vil sige at forfatte gode user stories, acceptkriterier og løsningsbeskrivelser. Hvis du derudover har erfaring med at arbejde i SAFe vil det være en fordel, men ikke et krav
  • det falder dig naturligt at skabe gode relationer til samarbejdspartnere i fagstyrelser og kolleger i egen styrelse, og du udviser åbenhed og optimisme
  • du demonstrerer lederskab, kan sætte retningen for dit team og er i det hele taget en god formidler
  • du har en teknisk forståelse og har derfor måske en teknisk baggrund som fx IT-specialist, teknisk projektleder eller anden relevant baggrund fra IT- og softwareudvikling (fx som forretningskonsulent), så du kan sparre med teamet om de rigtige løsninger.


En særlig arbejdsplads
I Udviklings og Forenklingsstyrelsen er vi mere end 1.100 specialister med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Fælles for os er, at vi dyrker fagligt nørderi og tværfagligt samarbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Vi lægger i det hele taget stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest onsdag 22. juli 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 32-34.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mie Sachmann Svane på tlf. 72 37 67 07.

Vi forventer at bruge en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. På sigt vil arbejdsstedet skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.