Har du lyst til at blive en vigtig del af en uformel revisionsvirksomhed, med fokus på revision og rådgivning samt fokus på at skabe værdi for vores kunder? Har du en solid faglig ballast, arbejder du effektivt og struktureret og trives du med kundekontakt?
Så er det DIG, vi venter på!
Du bliver en del af et professionelt miljø, hvor vi betjener en række af små- og mellemstore virksomheder inden for en lang række forskellige brancher. Du vil få mulighed for at bruge alle dine talenter og kompetencer.
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt erfaring fra revisionsbranchen. Du har naturlig flair for tal, økonomisk sans og regnskabsmæssig forståelse, ligesom du er fagligt nysgerrig og opsøger ny viden.
Du arbejder selvstændigt og struktureret med fokus på dine deadlines. Du er en positiv, hjælpsom og serviceminded kollega, der motiveres af at være en del af et ligeværdigt team med en flad struktur. Du er god til at kommunikere i tale og på skrift, og du trives med kundekontakt og langvarige relationer.
Vi tilbyder
Et alsidigt job med en høj grad af frihed under ansvar, og hvor der er plads til, at du kan få din dagligdag til at hænge sammen, da vi har fokus på en god balance mellem arbejde og privatliv. Du bliver en del af en uformel kultur og et socialt miljø hvor der er fokus på den enkeltes udviklingsmuligheder.
Ansøgning
Hvis stillingen har fanget din interesse, så send din ansøgning til ik@noe-kirkegaard.dk. Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Iben Kirkegaard eller Kennet Pedersen på tlf. 96742022.
Om Noe og Kirkegaard
Virksomheden beskæftiger 12 medarbejdere, og kundekredsen består af mindre og mellemstore lokale virksomheder såvel private som selskaber. Noe & Kirkegaard tilbyder ydelser indenfor revision og regnskabsmæssig assistance, skatterådgivning samt anden økonomisk rådgivning. Derudover tilbydes kunderne løsning af bogføringsopgaver samt assistance med indberetninger til offentlige myndigheder.