Gem job

ERFAREN REVISOR TIL EDELBO - Velrenommeret Revisionsselskab, Svendborg

  • med gode muligheder for at blive statsautoriteret revisor

Web: www.edelbo.dk

VIRKSOMHEDEN

Revisionsfirmaet Edelbo’s historie går helt tilbage til 1948, og med en bred kundekreds er de solidt forankret på det sydfynske marked.

De er mere en blot en uafhængig statsautoriseret revisionsvirksomhed – der bygger på ”tradition, fornyelse og ærekærhed”. Deres værdier er bærende i relationen til deres organisation og til kunderne og de kan med stolthed sige, at intet gøres halvt.

De har de dygtigste medarbejdere, som sørger for, at deres kunder altid oplever 360 graders faglighed, rådgivning og nærvær.

Edelbo hjælper alt fra helt små til store virksomheder med klassiske revisionsopgaver samt skat og afgifter. De løser opgaver for flere virksomheder i både traditionelle brancher, men også i mange specielle brancher, hvilket stiller særlige krav til virksomhedens kompetencer.

STILLINGEN

Stillingen refererer til Direktør Michael Nymark Jensen, der er Statsautoriseret Revisor og Partner. Den nye Revisor har god tilgang til kunder samt store visioner for fremtiden med bl.a. et ønske om selv at blive Statsautoriseret Revisor inden for en årrække. Arbejdsopgaverne er alsidige og vil kunne omfatte at servicere kunder med rådgivning, regnskab, revision og skattemæssige forhold. Dernæst at udvikle sig til at styre og coache teams på de store opgaver.

En god kundetilgang betyder også, at du fra start vil få kundeansvar, i overensstemmelse med din anciennitet og faglige interesse. Du vil blive fagligt udfordret samtidig med, at du får en arbejdsmængde, som du kan kombinere med din fritid og familie.

Edelbo gør meget for, at der er en god styring af opgaver, som fordeler sig jævnt udover året

OPGAVEN

Som Revisor hos Edelbo vil du komme til at varetage mange forskellige opgaver med udgangspunkt i kundens behov. Nogle af opgaverne kunne være:

  • Regnskabsopstilling i henhold til gældende lovkrav
  • Håndtering af skat for selskaber og privatejede virksomheder
  • Revision for SMV-segmentet og større virksomheder i mange forskellige brancher
  • Håndtering af egen kundeportefølje og kontakt til kunder – i samarbejde med tilknyttede partnere
  • Ansvarlig for dine opgaver fra ”vugge til grav” med evt. sparring fra kollegaer

KANDIDATEN

Edelbo søger en kollega, der kan være med til at servicere, yde revision, regnskabsassistance og rådgivning af høj kvalitet til deres alsidige og spændende kundeportefølje.

Derudover tror de på at følgende forudsætninger er vigtige, for at lykkes i denne stilling:

  • Har minimum 4 års praktisk relevant erfaring som revisor hos statsautoriseret eller registreret revisionsvirksomhed
  • Er samarbejdende, udviser indlevelse og engagement
  • Tænker i at skabe værdi for deres kunder
  • Er ambitiøs, udadvendt og fagligt nysgerrig
  • Evner at knytte nære og tillidsfulde relationer – netværksorienteret
  • Arbejder struktureret og analytisk med overholdelse af deadlines
  • Er god til at kommunikere

UDDANNELSE

Teoretisk har du en Cand.merc.aud.

BOPÆL

Det forventes, at man har eller tager bopæl inden for en times kørsel

GAGE PAKKE

Lønpakke består af en god gage, der modsvarer de stillede krav + fri telefon, bredbånd i hjemmet samt PC

SPROG

Kandidaten kan formulere sig godt på dansk samt engelsk på forhandlingsniveau.

IT

Det forventes, at man har et bredt kendskab til en del ERP-systemer og er dernæst er superbruger i MS Office pakken – primært Excel. Dernæst at evne at kunne sætte sig ind i Edelbo´s interne systemer.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Hos Edelbo understøtter de gerne din videreudvikling og videreuddannelse, som I sammen vil tilpasse i forhold til deres og dine fremtidsplaner. Derudover tilbyder de:

  • Et arbejdsmiljø hvor trivsel er i højsædet
  • Karriereudvikling og opkvalificering
  • En stilling med spændende, udfordrende og afvekslende opgaver
  • Kollegialt sammenhold, og flere sociale arrangementer
  • Dynamisk arbejdsmiljø med kompetente kollegaer
  • En god gage, der modsvarer de stillede krav
  • En bred vifte af personalegoder

Virksomheden understøtter din fremtidige og personlige udvikling.


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.