Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren SEO-manager

Shark & Co. søger en superskarp SEO-manager, der med lynhurtigt overblik kan se, hvor der først skal sættes ind med SEO-optimering og AdWords for vores kunder.
Du har stor interesse for digital markedsføring og er stærk i SEO og AdWords. Du ved, hvordan man laver on-page optimering, og du har erfaring med linkbuilding og budgettering og opsætning/vedligehold af AdWords kampagner.

Du håndterer de forskellige Google-programmer og -værktøjer lige så let, som du håndterer en blyant; specielt Google Analytics, Google Tagmanager og Google Search Console. Og du arbejder sikkert og hjemmevant med eksterne SEO-værktøjer som Semrush, Searchmetrics etc.

Det er en stor fordel, hvis du også føler dig hjemme i back-end på de fleste gængse CMS platforme (Joomla, Magento, WordPress, Dynamicweb etc.), så du kan overskue HTML og CSS, men programmerings-erfaring er ikke et krav.
Du er altid opdateret på de nyeste SEO og SEM-trends via dit netværk og du øger din viden ved med relevante seminarer, webinarer, blogs m.m.
Med andre ord, så er du en erfaren og engageret SEO/SEM-specialist, der ved, hvor det giver mening at sætte ind først – og ikke mindst hvordan – med udgangspunkt i den enkelte kunde. Du er altid parat til at gøre dit yderste for at få kundens virksomhed placeret rigtigt i Googles såvel organiske som betalte søgeresultater. Samtidig er du glad for kundekontakt og ikke bange for at gribe røret for i samarbejde med kunden finde ud af, hvad de mangler i forhold til SEO og SEM.

HELT KONKRET BLIVER DIN FORNEMMESTE OPGAVE:
At sørge for at vores kunders hjemmesider er søgemaskineoptimeret til perfektion, og at deres AdWords kampagner altid er skruet sådan sammen, at de sælger kundens produkter og ydelser optimalt.

VI KUNNE GODT TÆNKE OS, AT DU:
• har solid erfaring med at arbejde med SEO og SEM og kan fremvise imponerende resultater.
• har erfaring med Google Analytics, Google Tagmanager samt Google Search Console
• kan lave on-page optimering i kundernes CMS, også med hjælp af SEO-værktøjer
• har erfaring med linkbuilding
• kan skabe overblik, også når der er travlt
• arbejder selvstændigt og effektivt
• Kender forskel på ”white hat” og ”black hat” optimerings-strategier, og kan forklare kunderne, hvorfor man KUN skal arbejde med førstnævnte
• interesserer dig for, og er opdateret på, de nyeste SEO/SEM-trends
• formulerer dig perfekt på dansk, så ikke-nørder også forstår dig
• ikke er bange for at gribe røret og snakke med kunderne
• først er tilfreds med din præstation, når kunden er tilfreds

ER DU VORES NYE MEDARBEJDER?
Send dit CV og fortæl, hvorfor du er vores nye SEO-manager til Projektleder Mette Due Ladefoged på: due@sharkreklame.dk. 
Hvis du har spørgsmål om stillingen eller Shark & Co. som arbejdsplads, så giv Projektleder Mette Due Ladefoged, eller Online Marketing Manager Jens Peter Nielsen, et kald på hhv. 76 82 70 11 eller 22 45 44 14.
Vi afholder samtaler løbende. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

HVEM ER SHARK & CO.?
Vi er et bureau i kraftig vækst som har fokus på forretningsudvikling, intelligente løsninger og konkurrencekraft. Ved at styrke vores kunders dna, position og synliggøre værdien af deres produkter eller ydelser giver vi dem mulighed for at gøre en positiv forskel i deres marked. I det arbejde benytter vi os af analyse, strategisk vurdering/anbefaling, kreativitet og konceptudvikling som bringes i spil på de platforme online såvel som offline og i de omgivelser, som giver mest værdi for kunderne.
Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø og tæt sammenhold blandt 14 engagerede medarbejdere.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her