Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren Stålingeniør

Kom og bring din erfaring i spil, når du skal designe spændende og gode stålkonstruktioner. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har faglig stor indsigt og erfaring med stålkonstruktioner til større projekter under byggeri og industri. Er du vores nye erfarne stålingeniør ? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af Large Projects - Byggeri afdeling

Som vores nye erfaren stålingeniør bliver du en del af en dynamisk konstruktionsafdeling med mange små og store projekter. Vi designer hovedsageligt spændende beton- og stål-konstruktioner med gode udfordringer for alle. Vi er 26 personer i afdelingen med en god fordeling på alder og køn – og med et godt socialt miljø. Vi arbejder mest for private bygherrere – men også for offentlige.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • At blive faglig ansvarlig for stålkonstruktioner på større projekter

  • At løse stålopgaver ved selv at modellere og detaljere

  • At have kundekontakt med nogle af vores faste kunder samt egne kunder

  • At indgå i stålteamet med nyuddannede og erfarne kolleger

  • At videndele med kolleger og være med til at drive den faglige ståludvikling i Rambøll

  • At vinde stålpriser som fx den Europæiske Stålpris

  • Dit udgangspunkt for konstant udvikling

    Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • Du er superbruger af avanceret software til ståldesign – som fx Robot og IDEA

  • Du har kendskab til software til 3D-design – som fx Revit og TEKLA

  • Du i øvrigt har flair for BIM.

  • Du har mindst 5 års erfaring med design af stålkonstruktioner

  • Du har erfaring med tilsyn af stålkonstruktioner

  • Du er udadvendt og kan indgå i projektteams

  • Du har gode kommunikationsevner – også på engelsk

  • For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er selvsikker og kan arbejde selvstændigt.

    Velkommen til vores Byggeri-division

    Rambøll er en af verdens ti førende bygningsdesignere, og vi arbejder hvert år på mere end 10.000 bygge- og arkitekturprojekter. På verdensplan er vi omkring 5.000 eksperter, som er specialiserede i at skabe innovative, grønnere og bedre bygninger. Vi lægger især stor vægt på bæredygtigt byggeri, hvor vi balancerer miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn for at skabe bedre liv for dem, der bruger bygningerne. 

    Rambøll i Danmark

    Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 16.500 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.500 kolleger, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.

    Sådan ansøger du

    Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte.

    Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Afdelingsleder Michael Uhrlund Staunstrup på 5161 8238, mius@ramboll.dk

    Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Deadline: 24.maj 2021.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.