Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren sygeplejerske , Akutafdelingen, Nykøbing F. Sygehus

2 af vores fantastiske kollegaer har valgt nye udfordringer - vi har derfor brug for dig!

Har du mod på nye udfordringer i front på Nykøbing F. Sygehus - du får dygtige og kompetente kollegaer - der altid stå klar til at hjælpe dig! (Mød Maria og Cecilie her)

Der møder 29 personer pr. døgn, hvor vi fordeler os i grupper/teams af 2 personaler samt 1-2 til at modtage og stabiliserer nyankomne patienter

Hvorfor skal du vælge os?

Vi kan vi tilbyde dig en spændende stilling med individuel introduktion og oplærings program med mentor.

Vi hjælper dig med at blive klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver, gennem et struktureret kompetenceudviklings program samt tjenestetidsplanlagt undervisning for alt personale. Vi har fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel,, da glade medarbejdere giver tilfredse patienter. Vi tilbyder dig akutuddannelsen.

Hvem er vi.

Vi er positive og ambitiøse sygeplejersker med interesse for korte akutte patientforløb. Akut 2,3,4 og 5 er akutmodtage- og observationsafsnit normeret med 39 sengepladser, som modtager patienter inden for alle specialer. Vi tilstræber at akutte og kritisk syge patienter modtager høj kvalitet i modtagelse, stabilisering, diagnosticering og behandling, uanset hvilket tidspunkt på døgnet patienten indlægges. Patienterne kan observeres i akutafdelingen i op til 48 timer, inden de enten udskrives eller visiteres videre til fortsat behandling i specielafsnit internt på sygehuset, eller overflyttes til andre sygehuse.

Vi arbejder i skiftende vagter, med hver 2 eller 3 weekend og du har indflydelse på vagtplanen og har netop introduceret web adgang til vagtplanen, hvilket vi forventer giver en større fleksibilitet for og endnu mere tilfredse medarbejdere.

Personalegruppen består primært af sygeplejersker og kompetente SSA'er.

Vi er klar til 1. februar at opstarte en studiunit, for kunne give vores elever og studerende en endnu bedre start, har du har interesse for pædagogik er det også en mulighed.

Vi er positive for nye initiativer: Hør om Sanse stuerne til demente og mød Roberto - musik der lindre og bevæger.

Hvad forventer vi af dig som kollega?

  • Du har 2 års klinisk erfaring
  • Du er ambitiøs og ønsker at dygtiggøre dig som sygeplejerske, og du vil bidrage til at teamet fortsat leverer en høj sygeplejefaglig kvalitet
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kommunikerer respektfuldt med patienter og pårørende med fokus på deres individuelle behov. Det er vigtigt for os at patienterne føler sig trygge og oplever gode forløb hos os
  • Du er god til at samarbejde med flere forskellige samarbejdspartnere, da vi arbejder sammen med stort set alle faggrupper på sygehuset
  • Du kan bevare overblikket, trives i situationer med mange arbejdsopgaver, og du er god til at udvise overblik i en hverdag, hvor vi i perioder har travlt

Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.

Har du lyst til at høre mere, besøge os eller prøve at have en vagt - så tøv ikke med at kontakte os!

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.