Erfaren teamleder til transportafdelingen i Center for Ejendomme
Enhed for Transport og Flådestyring er en koncernfunktion, som understøtter logistik på tværs i Region Hovedstaden. Enheden består af ca. 185 medarbejdere, som er fordelt på følgende områder: regionens centrallager, transportafdelingen, genbrug og donationslager, supportfunktion samt regional logistikudvikling.
Enhed for Transport og Flådestyring servicerer og samarbejder med hospitalerne og praksissektoren blandt andet omkring levering af varer, kørsel af prøver mellem hospitalerne og afhentning af prøver hos praktiserende læger.
Transportafdelingen i Enhed for Transport og Flådestyring består, udover de forskellige chauffør-teams, af en kørselsafdeling og en udviklingsafdeling med egen teamleder. I vil derfor få et tæt samarbejde omkring den daglige driftsafvikling, idriftsættelse af nye transportopgaver, kvalitetssikring mm.
Om stillingen
Du får et spændende og alsidigt mellemleder job, hvor du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil blive en aktiv del af lederteamet i Enhed for Transport og Flådestyring og bidrage til et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere.
Som teamleder skal du sammen med dine kolleger i afdelingen understøtte driftsgennemførelsen. Det betyder, at du skal sikre den korrekte udførelse af disponering i forhold til bemanding, biler og destinationer. Du er den daglige leder af de to chauffør-teams, og vi forventer, at du er synlig i ledelsen, der hvor kunden og medarbejderen er. Vores chauffører opererer ud fra flere lokationer, og du må derfor påregne at være ude af huset en stor del af tiden.
Ud over at understøtte den daglige drift, personaleledelse og løse de administrative opgaver, der følger med jobbet, vil du blive inddraget i projektarbejde vedrørende transportoptimering i Region Hovedstaden.
Din profil
Vi forventer, at du har:
- erfaring som leder - gerne fra en transport eller logistikvirksomhed
- et stort servicegen og fokus på høj kundetilfredshed
- formår at skabe forståelse for kundeservice, nye initiativer og forankring af arbejdsprocesser
- en tydelig ledelsesstil og besidder gennemslagskraft, energi og drive
- erfaring med distanceledelse
- fokus på at fastholde og følge projekter til dørs
- kvalitetssikring som dit varemærke
- de nødvendige IT-kundskaber
Derudover lægger vi vægt på:
- At du er i stand til at kommunikere effektivt
- At du er en problemknuser, der sammen med de øvrige team kan håndtere her og nu problemer
- Du er åben, fleksibel og god til at samarbejde med dine kollegaer samt kunder
- Du er selvkørende og evner at skabe resultater
- At du brænder du for logistik og arbejdet med kontinuerlige forbedringer, tænker proces- og helhedsorienteret samt kan håndtere den travlhed, der karakteriserer en dynamisk dag til dag driftsmiljø.
Vi tilbyder - en spændende stilling i en enhed under opbygning med stort fokus på forretningsudvikling
- stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen og frihed til at planlægge eget arbejde
- interessante og udviklende arbejdsopgaver
- fleksible arbejdsforhold
- mulighed for at præge dagligdagen og for at bidrage til afdelingens udvikling
- godt arbejdsklima i et travlt miljø
Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Enhed for Transport og Flådestyringer en del af Center for Ejendomme. Vi er fysisk placeret på Fabriksparken 22, 2600 Glostrup.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Sektionschef Mirije Medii på tlf. 30335616 eller på
mirije.medii@regionh.dk Ansøgningsprocedure Finder du overstående stilling interessant, skal du sende din ansøgning og CV samt anden relevant dokumentation for uddannelse, kurser mv. senest den 11. august 2022.
Om Center for Ejendomme Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.
Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.
Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, således at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne.
I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.
Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Du kan læse mere om Center for Ejendomme
her.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk