Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfaren udvikler med stor interesse for test og testautomatisering

Udvikling og Innovation arbejder vi med at udvikle IT-løsninger til fremtidens skattevæsen. Vi søger en teknisk tester, der kan stå i spidsen for det agile teams testindsats. Vi automatiserer så meget som muligt, og vores opgaver er først færdige, når alle test er grønne. Vi sætter kvalitet i højsædet, og vi har brug for en ny erfaren kollega til at hjælpe os med at tage ansvar for kvaliteten.

Du bliver en del af et eksisterende testsetup i et talentfuldt udviklingsteam, med basis i Scrum, hvor udviklere, testere og designere arbejder tæt sammen. Projekterne drives gennem en teambaseret indsats, og det er vigtigt for os, at du er engageret, initiativrig og god til at samarbejde. Teamet er ved at færdiggøre deres nuværende projekt og skal snart begynde på et nyt projekt. Derfor har vi brug for en ny kollega til at starte vores testindsats på den bedste måde. Du får mulighed for at præge udviklingen og test i et nyt setup, mens du kan hente erfaring fra det eksisterende projekt og i vores organisation.

Innovation er en del af kontorets DNA, og vi leder altid efter måder at forbedre os. Vi arbejder i korte sprints og er ikke bange for at eksperimentere og udfordre opgaver og løsninger. Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig af natur og trives i et uformelt og dynamisk miljø, hvor du lærer løbende, og opbygger viden i tæt samarbejde med dine kolleger.

Din nye arbejdsplads
Udvikling og Innovation er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), og vi er i dag omkring 20 medarbejdere i kontoret. Enheden arbejder med in-house it-udvikling og innovation som omdrejningspunkt. Målet er at levere fremtidssikre, digitale løsninger og gøre skatteforvaltningen i stand til at følge med den teknologiske udvikling. Når vi udvikler løsninger, arbejder vi agilt og teambaseret og efter DevOps-mindset. Det betyder, at vi både udvikler og drifter egenudviklede it-systemer. Vores teams er tværfaglige og består af forskellige medarbejderprofiler, der hver især er nørder indenfor netop deres fagområde. Vores kontormiljø er præget af en uformel og dynamisk vibe, og til daglig dyrker vi et stærkt fællesskab med fokus på trivsel og personlig udvikling. Vi elsker at lære, og vi fejler også gerne på vejen. Vi vægter at have det sjovt, men er samtidigt fokuserede på den faglige kvalitet.

Du bliver en del af en arbejdsplads med højt, fagligt niveau og interessante, samfundskritiske projekter. Som medarbejder arbejder du under gode personaleforhold, ligesom du kan se frem til at arbejde i et rummeligt, ambitiøst og sjovt kontor med masser af personligheder og fagligheder, der arbejder tæt sammen på tværs. Vi dyrker fællesskabet ved bordfodboldbordet, til fælles morgenmad én gang om ugen og ved fagligt orienterede kontordage der giver nye indspark. Der er gode muligheder for at få indflydelse i de projekter, du arbejder på og for at udfordre rammerne for offentlig it. Samtidigt er der mulighed for personlig kompetenceudvikling og for at gøre karriere i den samlede organisation.

Om stillingen
Som teknisk tester arbejder du tæt sammen med udviklerne, da vores test er meget kodenær. Det er derfor vigtigt, at du kan skrive kode. Vi forventer dog ikke, at du kan skrive kode på samme niveau som udviklerne i teamet. Vores test følger GivenWhenThen formatet. Som teknisk tester skal du kunne identificere de nødvendig test cases, for at teste user stories’ accept kriterier, og i så høj grad så muligt automatisere disse test.

Som teknisk tester skal du kunne indgå i hele forløbet af udvikling. Du skal blandt andet kunne sikre testbarheden i kravspecificeringen, rådgive udviklerne i deres udarbejdelse af unit test og stå for at opbygge og afvikle automatiserede test suiter. Du får støtte af tool- og infrastrukturs specialister, samt udviklerne i teamet, i arbejdet med at etablere en velfungerende testproces.

Primære opgaver:

  • planlægge, forberede og udføre automatiserede tests
  • opbygge, vedligeholde og skabe overblik over test suiter
  • sikre, at testmiljøer og testdata oprettes og vedligeholdes
  • sikre testbarheden i user stories
  • skrive test cases og scripts samt følge op med metrikker
  • installere og konfigurere testværktøjer

Om dig
Vi forventer, at du besidder en relevant IT-faglig uddannelse. Du har måske en baggrund som udvikler. Du er engageret, løsningsorienteret og trives med at tage ansvar og kvalitet. Du er team-orienteret med evne og lyst til at arbejde i selvstyrende teams. Du har evnen til at bevare helikopterperspektivet med en kvalitetsorienteret tilgang til dit arbejde, men mestrer samtidig at gå i detaljen når opgaven kræver det. Du er ambitiøs på egen og teamets faglighed. Du vægter automatiseret test højt, da vores målsætning er at have så højt testdækning som muligt i vores CI/CD setup.

  • Du har erfaring med test og test mangement
  • Du kan tage ansvar for kvaliteten af den tekniske test og af produktets kvalitet
  • Du kan forklare for resten af teamet, hvordan kvaliteten måles og testen gennemføres
  • Du har en god dag, når du lære noget nyt, og du er god til at lære fra dig
  • Du kan vurdere, hvornår hvilke typer af test skal gennemføres, og hvilke værktøjer der skal bruges

Derudover vægtes det positiv, hvis du har erfaring med:

  • udvikling i Java og/eller Groovy
  • BDD og/eller TDD, og tilhørende frameworks
  • GIT, Jenkins/Travis, Docker, OpenShift og/eller Azure DevOps
  • Jira og Confluence
  • test analyse, test design, test teknikker eller tilsvarende
  • at skrive teknisk test dokumentation

Vi hører gerne fra dig selv om du ikke har erfaring med en eller flere af ovenstående teknologier.

Dine personlige kompetencer er afgørende for din succes i rollen. Vi lægger vægt på, at du har et stort drive og sikrer fremdrift i din opgaveløsning. Du er helhedsorienteret og kvalitetsbevidst. Du har gode kommunikationskompetencer, er en engageret kommunikator og facilitator, og du formår at skabe en professionel feedbackkultur.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Samtaler afholdes løbende, så søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet”. Fristen for at søge jobbet er senest den 26. juni.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Carsten Hejlskov på tlf. 72 37 10 26 eller Imran Ahmed Orakzai på tlf. 72 37 43 50.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
'I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle IT-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende IT-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.