Erfarne byggeledere til komplekse projekter på centrale jernbanestrækninger

Vil du være med til at styre udførelsen af jernbaneprojekter med stor samfundsmæssig betydning?

Vi søger tre byggeledere, blandt andet til at indgå i byggeledelsen for sporfornyelse og hastighedsopgraderinger på Østfyn og på strækningen mellem Roskilde og Korsør.

Du bliver en del af Anlægsdivisionen, Banedanmarks bygherreorganisation og en af landets største bygherrer. Vi er i fuld gang med at forny jernbanen og gennemfører nu og i de kommende år en række store projekter på jernbanen, og vi mangler dygtige byggeledere til at stå i spidsen for arbejderne – ikke kun inden for sporområdet.

Vi værdsætter en høj faglighed kombineret med en gensidig hjælpsomhed, og for os er succes, når vi leverer vores projekter som lovet. Det tværfaglige fællesskab står højst på dagsordenen, på tværs af Anlæg såvel som Banedanmark, og vi har et konstant fokus på faglig udvikling gennem erfaringsudveksling, efteruddannelse og videreudvikling.

Du får arbejdssted på vores hovedkontor i København, tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station eller i Fredericia. Dog må du forvente at bruge en stor del af tiden på byggepladserne, når projekterne er under udførelse.

Faglig ekspert til udførelse af komplekse projekter

Kompleksiteten i flere af projekterne er høj. Vi skal arbejde på hovedstrækningen København – Fredericia, og præmissen er derfor, at det udførende arbejde foregår inden for stramme trafikale spærringer og på en måde, så der fortsat kan køre tog.

Du bringer din praktiske erfaring og teoretiske viden i spil, både når vi udarbejder udbudsmateriale og udbyder projekterne, og i den tidlige stadieplanlægning, hvor vi lægger an til en tidlig involvering af entreprenørerne.

Under projektudførelsen har du som byggeleder den centrale rolle på byggepladsen, hvor du styrer udførelsen og byggeledelsesorganisationen samtidig med, at du medvirker til det gode samarbejde med entreprenør og rådgiver. Du bidrager til at gennemføre projektet til aftalt kvalitet, tid og pris.

Du er en væsentlig sparringspartner for projektlederen, som har det samlede ansvar for projektet. Du er derfor i stand til at overskue komplekse problemstillinger i pressede situationer, hvilket kræver god tværfaglig forståelse og et blik for interne og eksterne sammenhænge i projektet.

Du skal desuden forvente, at der er en del administrative opgaver i rollen, for eksempel udarbejdelse af referater, tilsynsplaner og statusrapporteringer og opfølgning i økonomisystemer, ændringslog, jernbanesikkerhedsplaner og lign

Detaljeorienteret og lyst til tekniske udfordringer

For at drive fremdriften i et stort og komplekst sporfornyelsesprojekt har du solid erfaring med byggeledelses- eller projektledelsesrollen fra anlægs- eller byggebranchen, og du er vant til at håndtere mange komplekse og pressede situationer. Ideelt set har du jernbaneerfaring fra udførelsen af projekter, som udføres med spor i drift.

Uddannelsesmæssigt har du en teknisk baggrund, for eksempel ingeniør eller bygningskonstruktør, og givet at jobbet indebærer en del administrative opgaver, er det vigtigt, at du trives med det, og at du formulerer dig klart både mundtligt og skriftligt.

Du har til enhver tid et godt overblik over dine opgaver, men du ved også, hvor du skal dykke ned i detaljen. Du arbejder selvstændigt og er god til at planlægge, og du har nemt ved at se sammenhængene på tværs.

Som udadvendt person, har du nemt ved at etablere mange forskellige samarbejdsrelationer, hvilket gør, at du evner at lede og koordinere et anlægsprojekt i udførelse.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes efter dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt anlægschef Peter V. Kristensen. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.




Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Byggelederassistent

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

København V
Er du den højre hånd , vi mangler? Kan du lide variation i dine opgaver? Kan du lide at have indflydelse på din egen udvikling og ansvar for dine opgaver og opgaveløsning? Så er du måske vores nye kollega, der skal assistere vores byggeledelse før, ...
Indrykket:4. februar 2021

Byggeleder til igangværende projekt

Kosmos ApS

København K
Byggeleder søges til entreprenørvirksomhed Kosmos Recruitment Agency søger en byggeleder til entreprenørvirksomhed. Din nye arbejdsplads Virksomheden er en entreprenørvirksomhed med egen tømrer-, støbe og murerforretning. De har base i Vejle, og gen...
Indrykket:17. februar 2021

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Byggelederassistent

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

København V
Er du den højre hånd , vi mangler? Kan du lide variation i dine opgaver? Kan du lide at have indflydelse på din egen udvikling og ansvar for dine opgaver og opgaveløsning? Så er du måske vores nye kollega, der skal assistere vores byggeledelse før, ...
Indrykket:4. februar 2021

Byggeleder til igangværende projekt

Kosmos ApS

København K
Byggeleder søges til entreprenørvirksomhed Kosmos Recruitment Agency søger en byggeleder til entreprenørvirksomhed. Din nye arbejdsplads Virksomheden er en entreprenørvirksomhed med egen tømrer-, støbe og murerforretning. De har base i Vejle, og gen...
Indrykket:17. februar 2021