Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfarne kundeservicemedarbejdere til vores Kundecenter i Erhvervsstyrelsen i Nykøbing Falster

Vil du være med til at levere professionel og engageret kundeservice til dansk erhvervsliv og borgere, og har du minimum to års erfaring fra et kunde- og/eller callcenter? Så er du måske én af vores nye kollegaer i Kundecentret i Erhvervsstyrelsen i Nykøbing Falster.  
 
Om stillingerne 
Vi vejleder og supporterer borgere og danske virksomheder i anvendelsen af digital selvbetjening samt med at finde information om offentlig service. Vi efterlyser derfor kundeorienterede og servicemindede kollegaer, som hver dag vil bidrage til, at såvel borgere som det danske erhvervsliv oplever excellent og kompetent service.  
 
Hovedopgaven bliver at yde support til private borgere, som skal ansøge om ydelser eller foretage indberetninger via den offentlige digitale selvbetjening på borger.dk, samt at guide borgerne til at finde relevant information om offentlig service. Borgerne kan for eksempel melde flytning, navngive deres børn, søge folkepension, boligstøtte og feriepenge på borger.dk.   
 
Derudover yder Kundecenteret faglig support til virksomheder, hvor vi bl.a. svarer på spørgsmål omkring regler og rammer inden for alle virksomhedstyper, virksomhedsregistreringer og registerforvaltning samt brugeradministration. Endvidere tager vi os af lettere sagsbehandling og salg, såsom bestillinger af vedtægter m.m.  
 
Fælles for borger- og virksomhedssupporten er teknisk hjælp, hvor vi vejleder i browsere, NemID og NemLog-in, adgang til Digital Post og sammenhænge i den offentlige digitalisering. 
 
Alle henvendelser er indgående og foregår primært telefonisk eller pr. mail.   
 
Det er vigtigt for os at opretholde et ambitiøst kundetilfredshedsniveau og at yde en effektiv, troværdig og tillidsvækkende håndtering af alle henvendelser, der kan tåle at blive målt op mod de dygtigste virksomheder i Danmark.

Som vores nye kundeservicemedarbejder vil du skulle igennem et grundigt oplæringsforløb, der veksler mellem teori og praksis i Kundecenterets opgaver og systemer. Du vil få en varierende og uforudsigelig hverdag, hvor to dage sjældent er ens. 
 
Du vil blive en del af et stærkt og ambitiøst team med engagerede og hjælpsomme medarbejdere. Stemningen er god, og teamet er præget af masser af godt humør og pionerånd. Vi er en dynamisk, fleksibel og imødekommende arbejdsplads, hvor arbejdsglæde er omdrejningspunktet. 
 
Om dig 
Vi forestiller os, at du har erfaring med og trives med kundeservice og mange telefoner. Du ved, at du skal behandle kunderne forskelligt for at behandle dem ens, og du har et kunde- og callcenter-'mindset'. Du er nysgerrig af natur og opsøger gerne ny viden, samt har en god forståelse for IT. Det er en fordel, hvis du taler og forstår lettere engelsk. 
 
Som person er du engageret, ambitiøs og målrettet. Du har et godt humør, har let til smil og får energi af et hektisk miljø.   
 
Om os 
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har 500 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på tre forskellige afdelinger rundt om i landet. Disse stillinger er placeret i vores afdeling i Nykøbing Falster. 
 
Virksomhederne skaber vækst og de arbejdspladser, der er fundamentet for vores velfærd i fremtiden. I Erhvervsstyrelsen gør vi det nemmere og mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark. Vi bidrager til at skabe Europas bedste vækstvilkår gennem effektiv regulering, gode digitale løsninger, god adgang til erhvervsdata, moderne kommunikationsteknologier og internationalt samarbejde. Målet er højere vækst - gennem mindre bøvl, effektiv kontrol og bedre service. 
 
Vi kan tilbyde et varieret og udfordrende job med høj faglighed og mulighed for at arbejde selvstændigt i et stærkt fagligt miljø med gode kolleger.  
 
Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk 
 
Om ansættelsen 
Ansættelse sker efter overenskomst for Kontorfunktionærer i Staten (HK). Der er tale om fire faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse hurtigst mulig. 
 
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Kundeservicechef Thomas Hermansen på tlf. 35 29 13 99. 
 
Interesseret? 
Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling”-knappen nederst i annoncen eller via ansøgningsmodulet på www.erhvervsstyrelsen.dk/jobs. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest fredag den 16. februar 2018. 
  
Samtaler forventes afholdt i uge 8 og 9. 
 
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her