Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfarne økonomikonsulenter til Budget og Regnskab

Har du et godt indblik i den kommunale økonomi? Er du klar på udfordrende og varierende opgaver i en central økonomifunktion? Og trives du i en travl og dynamisk hverdag? Så er det netop dig, vi mangler!

Hos Budget og Regnskab søger vi erfarne økonomikonsulenter til to faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse 1. marts 2021.

Hvem er vi

Budget og Regnskab er en del af den centrale økonomi- og lønfunktion, som tæller i alt 35 ansatte. Vi er en afdeling, der prioriterer resultater, arbejdsglæde og trivsel.

Vi arbejder i teams med en vekselvirkning mellem selvstændig opgaveløsning og tværgående faglig sparring. Budget og Regnskab er placeret i et åbent og moderne kontorlandskab, hvor du naturligt bliver en del af et større fællesskab.

Vi er desuden opmærksomme på den rette balance mellem arbejds- og privatliv, og vi tilbyder som noget nyt en forsøgsordning med op til to faste ugentlige hjemmearbejdsdage.

Om stillingerne

Vi tilbyder to interessante og udfordrende jobs i et godt og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer. Den ene stilling knytter sig til det specialiserede socialområde, mens den anden stilling har fokus på finansieringssiden samt en række tværgående og koordinerende funktioner.

Stilling 1: økonomikonsulent til det specialiserede socialområde

Udgifterne på det specialiserede socialområde har været støt stigende over en årrække. I Assens Kommune ønsker vi at vende denne udvikling.

Som økonomikonsulent på det specialiserede socialområde skal du i et tæt samspil med dine nærmeste kollegaer: 

  • Indgå i et tæt og udviklingsorienteret samarbejde med ledere og sagsbehandlere for at sikre en stadig bedre økonomistyring
  • Understøtte en datadreven ledelseskultur og optimere anvendelsen af de ressourcer, der er til rådighed
  • Videreudvikle den aktivitetsbaserede styringsmodel på området
  • Varetage den årlige budgetlægning og regnskabsaflæggelse samt den løbende budgetopfølgning
  • Yde kvalificeret økonomisk rådgivning og sparring på medarbejder- og chefniveau
  • Deltage i diverse analysearbejde
  • Varetage takstberegninger og refusionsopgørelser

Det specialiserede socialområde dækker både Børn og Unge samt Voksenområdet. Dit primære sigte vil i starten være Voksenområdet. På sigt kan andre områder komme til.

Stilling 2: økonomikonsulent til indtægtsbudgettering og koordinerende funktioner

Assens Kommune har et samlet indtægtsgrundlag på ca. 2,8 mia. kr. Som økonomikonsulent til indtægtsbudgettering og koordinerende funktioner får du en central rolle i forbindelse med budgetlægningen af finansieringssiden, ligesom du skal varetage en række tværgående og koordinerende funktioner.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Indtægtsbudgettering, herunder prognosticering af udskrivningsgrundlag
  • Analyser og konsekvensberegninger af ændrede socioøkonomiske og demografiske udgiftskriterier i det kommunale udligningssystem
  • Koordinering og kvalitetssikring af det årlige budget- og regnskabsmateriale samt de kvartalsvise budgetopfølgninger
  • Deltage i udvikling af ledelsesinformation, budgettildelingsmodeller og diverse rapporteringsværktøjer
  • Udarbejde notater og dagsordenspunkter til det administrative og politiske system
  • Deltage i forskellige større analysearbejder

Arbejdsopgaverne inden for finansieringssiden og de tværgående og koordinerende funktioner spænder vidt. Det er derfor vigtigt, at du har en stærk talforståelse, solide analytiske evner og kan se sammenhænge på tværs af den kommunale økonomi. Et godt kendskab til det mellemkommunale tilskuds- og udligningssystem vil være en fordel.

Hvem er du

For begge stillinger gælder, at du er engageret og ambitiøs samtidig med, at du lægger vægt på detaljen uden at miste overblikket. Du er god til at indgå i sociale sammenhænge og evner at samarbejde på alle niveauer i en stor organisation. Du er endvidere nysgerrig, en dygtig formidler og holder dig fagligt ajour.  

Derudover forventer vi, at du har:

  • En samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelse
  • Erfaring med økonomistyring i en offentlig virksomhed
  • Et bredt kendskab til Excel
  • Et stort engagement og lyst til at udvikle dig
  • Et godt humør og er en holdspiller, der bidrager til det gode samarbejde.

Vi lover til gengæld, at du kommer ind i en velfungerende afdeling med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø samt et stærkt socialt og fagligt fællesskab.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du ved ansættelse selv skal indhente straffeattest på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om de to stillinger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Budget og Regnskab Mette Winther på telefon 29 63 04 62.  

Ansøgningsfristen er søndag den 17. januar 2021, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i perioden den 21. til den 22. januar 2021.

Angiv venligst i din ansøgning, hvilken af de to stillinger du søger.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.