Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfarne og dygtige personalekonsulenter til den kommende Administrations- og Servicestyrelse

Har du erfaring med personaleadministrative opgaver, og brænder du for at få et administrativt job i et fagligt dygtigt team med god social trivsel? Så har vi jobbet til dig.  
 
Vi er lige nu på jagt efter nye kompetente kollegaer, der skal hjælpe os med at løse personaleadministrative opgaver for hele Skatteministeriets koncern.  
 
Administrative opgaver på personaleområdet
Du bliver en del af Personale enheden i den kommende Administrations- og Servicestyrelse og kommer til at beskæftige dig med opgaver relateret til afsked, tjenestefrihed mv. herunder afledte opgaver i forbindelse med:   
 

  • Ansættelsesophør (uansøgt og ansøgt afsked, tjenestefrihed, pension) 
  • Ferie (køb af ekstra ferie, feriehindring, ferieafvikling m.v.)
 

    Du vil efter behov også skulle løse andre personaleadministrative opgaver, fx. omkring ansættelser, løn, mv. 
     
    Effektiv og detaljeorienteret sagsbehandler
    Du har en administrativ uddannelse kombineret med relevant erhvervserfaring, hvor du har beskæftiget dig med personaleadministration – gerne fra en offentlig organisation. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Captia, Excel, SAP HR samt HR-Løn.   
     
    Det er vigtigt, at du trives i en hverdag, hvor arbejdet foregår i et højt tempo og med stramme deadlines.
     
    I din arbejdstilgang er du struktureret og har fokus på detaljen, så vi altid sikrer en korrekt sagsbehandling. Vi oplever spidsbelastningsperioder, og her er det særlig vigtigt, at du er i stand til at bevare overblikket, er fleksibel og har mulighed for at lægge en ekstra indsats. 

    For at lykkedes i stillingen er det yderligere et must, at du er serviceminded og kan sætte dig i kundens sted. 


    Ansøgning og kontakt  
    Send din ansøgning inkl. CV og evt. dokumentation for erhvervserfaring og uddannelse via linket ”søg stillingen” senest den 20/02/2018.
     
    Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Mette Winkler på mail mette.winkler@skat.dk eller telefon 7237 5503, eller funktionsleder Brian Bunk på mail Brian.Bunk@skat.dk eller telefon 2080 6289. 
     
    Samtaler forventes afholdt i uge 9.
     
    Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
     
    Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
     
    Personale – dit kontor   
    Vi er p.t. knap 40 medarbejdere organiseret i Horsens, København og Aalborg, hvor de fleste har arbejdssted i Horsens. Kendetegnende for Personale er at vi er en enhed præget af engagement, travlhed og ikke mindst god social trivsel, hvor omgangstonen er god, uformel og sjov.  
     
    Arbejdsstedet er indtil videre: Brændgårdsvej 10, 7400 Herning. Personale flyttes efter planen til Herning i fjerde kvartal af 2020, hvorfor du skal forvente at arbejde virtuelt indtil 2020. Oplæring vil foregå i henholdsvis Ålborg og Horsens.  

     
    Administration og Servicestyrelsen  
    Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.   
     
    Administrations- og Servicestyrelsens kerneopgave bliver at understøtte skatteforvaltningen med effektiv administration og serviceydelser af høj kvalitet. Styrelsen forventes bemandet med ca. 300-350 medarbejdere og får kontorer i Herning og Høje Taastrup. Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på http://www.fra1til7.dk.  
     
    Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.    
     
     
     


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her