Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erfarne sygeplejersker til infektionsmedicinsk afdeling, Rigshospitalet

Vi søger 2 sygeplejersker til vores sengeafsnit 8642 pr. 1. juli 2018.
Vi tilbyder 2 faste stillinger på 32 timer/uge.
Begge stillinger er i skiftende vagter og med 12-timers vagter hver 3. weekend.

Om afdelingen og sengeafsnittet
Infektionsmedicinsk afdeling består af to sengeafsnit med hver 14 senge,( heraf 7 isolationsstuer), et ambulatorium og et daghospital. Personalet i sengeafsnittet består af 16 sygeplejersker og 1 sygehjælper, der brænder for det alsidige infektionsmedicinske speciale, og har et godt samarbejde med læger og terapeuter.

Det infektionsmedicinske speciale omfatter en lang række infektionsmedicinske sygdomme, herunder HIV, meningitis, cystisk fibrose, neuroinfektioner, spondylodiscitis, sepsis, uafklarede febertilstande, hepatitis, tuberkulose, tropesygdomme og patienter med immundefektsygdomme. Vi samarbejder med langt de fleste kliniske specialer på Rigshospitalet.

90 % af indlæggelserne er akutte, hvilket medfører, at hver dag er forskellig og til dels uforudsigelig. Patienterne er dels akut syge, men en del er også kronisk syge, og indlæggelsestiden varierer fra få dage til måneder-( 2-6 ugers iv-antibiotika-kure).
Sygeplejen til den infektionsmedicinske patient fremtræder ofte meget kompleks. Vores sygeplejeopgaver spænder lige fra at dække basale behov til at yde højt specialiseret sygepleje.

Du er:
Ansvarsbevidst, fagligt engageret, har interesse i at lære at håndtere komplekse sygdomsforløb og akutte situationer, gerne med 2 års klinisk erfaring.

Interesseret i at være med til aktivt at sikre og udvikle sygeplejen til de infektionsmedicinske patienter

Du er rummelig og har god indlevelsesevne i andre menneskers situation og så håber vi du har gode samarbejdsevner og vil være med til at bidrage til et godt samarbejdsmiljø for alle.

Vi kan tilbyde:
Et introduktionsprogram, der er tilpasset dine kompetencer og behov.

Mulighed for sygeplejefaglig refleksion via sygeplejekonferencer /femten faglige minutter, hvor vi drøfter patientcases, etiske dilemmaer og udviklingsarbejde i afdelingen.

Et godt tværfagligt samarbejde og arbejdsklima.

Grunduddannelsen til nyansatte sygeplejersker på infektionsmedicinske afdelinger i Region Hovedstaden.

Ansøgningen sendes via link og ansøgningsfristen er den 18. april 2018 kl 12.00.

Ansættelsessamtaler: 19. og 20. april 2018.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lotte Daugaard på tlf. 35 45 16 40, eller assisterende afdelingssygeplejerske Karin Steinertz tlf. 35457587.


Link til stillingsbeskrivelse:

https://cdn-recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewFileManagerDocument.aspx?id=0e4e856e-4a49-4ee4-a188-fc47f1a49f3a&cid=342


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her