Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut

Træningsafdelingen i Faxe Kommune søger en engageret og kompetent ergoterapeut til fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.  
 
Dine arbejdsopgaver vil primært være indenfor neurologi, dysfagi, hånd/albuekirurgi og medicin/geriatri.  
 
Træningsafdelingen varetager opgaver indenfor Sundhedslovens §140 og Servicelovens §86. Derudover sælger vi ydelser til andre afdelinger i kommunen, bl.a. rehabiliteringstiltag for sundhedsområdet og jobcenteret, børnetræning i centerklasse, ergonomiopgaver for HR-afdelingen, udarbejdelse af funktionsevnevurderinger for jobcentert og derudover deltager vi i rehabteam under jobcenteret.  
 
Vi har lokaliteter på Rehabiliteringscenter Grøndal i Haslev og på Sundhedscenteret i Faxe.  
Din base vil være i vores lokaliteter på Rehabiliteringscenter Grøndal, hvor vi varetager kommunens træning indenfor områderne: neurologi, dysfagi, hånd-/albuekirurgi, hofter og benamputationer.  
Medicin/geriatri varetages begge steder og andre genoptræningsdiagnoser varetages på Sundhedscenteret i Faxe.  
 
Indenfor neurologiområdet vil du komme til at arbejde både med træning af ambulante borgere samt borgere der er på ophold på Rehabiliteringscenter Grøndal. Træningen foregår både på basalt og på avanceret niveau. I neurologigruppen vil du få et tæt samarbejde med 3 fysioterapeuter og 1 ergoterapeut  
 
Indenfor hånd- og albueområdet vil du få et tæt samarbejde med en anden ergoterapeut og en fysioterapeut.  
 
Fagligt forventer vi, at du har kendskab og erfaring indenfor neurologi og dysfagi og også meget gerne indenfor håndkirurgi. Det vil også være godt, hvis du har erfaring med FOTT og gerne FOTT-kursus.  
 
Derudover forventer vi at du:  
har et positivt livssyn og ser muligheder fremfor begrænsninger  
kan formidle din viden på både fagsprog og i et forståeligt sprog overfor borgerne, pårørende og kollegaer  
vil dialogen og er loyal overfor opgaven, kollegaer og ledelse  
vil være med til at udvikle og optimere såvel "faget" som arbejdsgange  
er mødestabil og flexibel  
er fysisk og psykisk robust  
og at du har kørekort til almindelig bil  
 
Du kan få mere information om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk og på hjemmesiden Faxeifaellesskab.dk. Derudover er du velkommen til at kontakte ledende terapeut, Helle Skovgaard på telefon 56202661 for yderligere oplysninger.  
 
Du vil blive ansat som selvtilrettelæggende medarbejder.  
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønniveauet vil matche dine kvalifikationer.  
 
Ansættelse kræver indhentelse af børne- og straffeattest.  
 
 
 
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her