Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind søger en ergoterapeut til konsulentfunktion i Vestdanmark. 

 

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind er et nationalt center, der støtter sundheds- og socialvæsenet med højt specialiseret viden om rehabilitering af personer med sjældne neuromuskulære sygdomme - i daglig tale kaldet muskelsvind. Vi rådgiver og underviser personer med muskelsvind, deres familier og fagpersoner, og vi forsker og udvikler inden for neuromuskulær rehabilitering. RCFM har henvist ca. 3.450 børn, unge og voksne med en muskelsvindsygdom.  

 

Om opgaverne

Som ergoterapeut i vores konsulentfunktion skal du på lige vilkår med dine kolleger:  

  • Rådgive og vejlede om rehabilitering af personer med muskelsvind, deres pårørende og professionelle behandlere på tværs af faggrænser og sektorer. 
  • Arbejde både selvstændigt og tværfagligt i teams, der sammensættes ad hoc, bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og læger.  
  • Arbejde i familiens hjem/lokale miljø og i tæt samarbejde med relevante faggrupper inden for social- og sundhedssektoren samt undervisningssektoren.  
  • Udarbejde rehabiliteringsrapporter på baggrund af deltagelse i fysiske undersøgelser, funktionsevnevurderinger og tværfaglige møder. 
  • Formidle viden og undervise på familiekurser, temadage, fagkurser og konferencer.  
  • Have interesse for udviklingsarbejde. 

 

Derudover vil du varetage specifikke ergoterapeutiske opgaver:  

  • Udføre undersøgelser på aktivitets- og deltagelsesniveau.  
  • Undersøge og rådgive om behov for hjælpemidler, bil og boligindretning.
  • Omsætte ergoterapeutiske vurderinger til forslag om rehabilitering i brugerens hverdag.  
  • Vejlede brugere og samarbejdspartnere i specifikke ergoterapeutiske fagområder fx dysfagi, siddestilling, ergonomi og velfærdsteknologi.  

 

Dine kvalifikationer

Vi ønsker, at vores nye kollega:

  • Er uddannet ergoterapeut med flere års erfaring. 
  • Har kendskab til - og gerne erfaring med bevillingsprocedurer i kommunalt regi. 
  • Har anden relevant erfaring fra fx voksen- eller børneområdet.
  • Har erfaring med screening af behov med henblik på udarbejdelse af funktionsevnebeskrivelser.
  • Har viden om rehabilitering og neuromuskulære sygdomme eller lyst til at tilegne dig den.  
  • Har evne til at indgå i tæt dialog med mange forskellige familier, kolleger og øvrige faggrupper.  
  • Har god skriftlig og mundtlig formidlingsevne.  
  • Evner at strukturere arbejdet i en travl hverdag.  
  • Er selvstændig, fleksibel og engageret.
  • Har humor, er positiv og vil det kollegiale fællesskab.

 

Fakta om stillingen
  • Stillingen har udgangspunkt i Aarhus med Vestdanmark som primært arbejdsområde. Der vil være en del kørsel i arbejdstiden og der vil ind imellem forekomme møder i Østdanmark.
  • 37 timer ugentlig med fleksible arbejdsdage. Der vil af og til være weekendarbejde i forbindelse med kursusafholdelse.
  • Løn efter lokal overenskomst.
  • Tiltrædelse 3. maj 2021.
  • Ansøgningsfrist 1. marts 2021. Første samtale forventes afholdt i uge 10 og anden samtale i uge 11.

 

Vil du vide mere?

Spørgsmål kan rettes til ergoterapeut Lone Bech Christensen på telefon 22652430, fagkoordinator Ann-Lisbeth Højberg på telefon 22652469 eller leder Karina Blegvad telefon 22652407.

For flere informationer henvises til www.rcfm.dk.

RCFM har hovedsæde i Aarhus og en afdeling i Høje Taastrup. I Aarhus ligger administration, forsknings- og udviklingscenter og konsulentfunktion for Vestdanmark. I Høje Taastrup ligger konsulentfunktion for Østdanmark. RCFM har 40 medarbejdere fordelt på læger, socialrådgivere, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, forsknings- og kommunikationsmedarbejdere samt koordinatorer.  

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.