Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ERGOTERAPEUT

Center for Hjerneskaderehabilitering (CHR) søger pr. 1. juni 2021 en ergoterapeut på 32 timer ugentlig – gerne med erfaring inden for hjerneskadeområdet


Har du lyst til at være med til at videreudvikle indsatsen til personer med erhvervet hjerneskade, og har du lyst til at være en del af et tværfagligt og udviklingsorienteret team? Så er denne stilling måske lige noget for dig. Vi søger nemlig en ergoterapeut til vores døgnrehabilitering og til vores ambulante træning fra 1. juni 2021.

CHR er forankret i Guldborgsund Kommune og organisatorisk placeret sammen med Guldborgsund Genoptræning i Center for Sundhed og Omsorg.

Marts 2021 flytter vi ind i helt nyt byggeri på Møllebakken 5 i Nykøbing. Her får vi samlet alle vores indsatser under samme tag, hvilket betyder at vi i samme hus tilbyder indsatser i form af døgnrehabilitering, ambulant træning, undervisning, tilbud om socialpædagogisk støtte i eget hjem og aktivitet- og samværstilbud.
Alle indsatser sker på et højt fagligt og koordineret niveau. Indsatserne er helhedsorienteret og består af både genoptrænende og kompensatoriske tilgange.

Vi er derfor mange fagligheder fordelt på 32 ansatte, som i dag tæller ergo- og fysioterapeuter, SSH og SSA’er, sygeplejerske, logopæder, neuropædagoger, hjerneskadekoordinator, neuropsykolog, IKT-konsulent, hørekonsulent samt stemmekonsulent. Her vil du som ergoterapeut få en central rolle. 
Du vil som ergoterapeut blive en del af vores terapeutiske team, hvor du får stor indflydelse på udvikling, tilrettelæggelse og organisering af indsatsen både i den monofaglige indsats og i det tværfaglige samarbejde.
 
Vi forventer at du

  • er uddannet ergoterapeut
  • har en høj faglighed og brænder for det neurologiske fagområde, gerne med kendskab til tværfaglig rehabilitering herunder særligt erfaring inden for hjerneskaderehabilitering
  • sætter dig ind i nye metoder og test, tilegner dig og omsætter ny viden i praksis
  • har kendskab til undersøgelsesmetoder og vurdering af funktionsevne
  • har arbejdet med ADL vurdering og træning, og gerne erfaring med COPM og AMPS
  • kendskab til udredning og behandling af dysfagi og gerne erfaring med FOTT
  • har kendskab til at rådgive, vejlede og yde konsultativ bistand til pårørende og andre samarbejdsparter
  • er fleksibel, struktureret og selvstændig og kan have fokus på flere opgaver på samme tid
  • deltager i den faglige udvikling, den faglige sparring i teamet og i det tværfaglige samarbejde


Dine arbejdsområder vil primært være:
  • undersøgelser og udredning  
  • træning og rehabilitering af borgere på CHR
  • individuel træning og holdtræning
  • hjælpemiddelvurderinger
  • vejledning i forflytningsteknikker
  • information og vejledning til borger og dennes pårørende
  • instruktion i selvtræning og udarbejdelse af træningsprogrammer
  • deltagelse i tværfaglige samarbejder internt på CHR samt med eksterne samarbejdsparter  
  • supervision og undervisning af det tværfaglige personale
 
Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 32 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse pr. 1.6.2021

Yderligere information: Gr.leder for Center for Hjerneskaderehabilitering, Helle Fejfer, tlf. 25180519

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning så vi har den senest d. 11. april 2021.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på 'send ansøgning' og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.

Samtaler: Samtale forventes afhold d. 15. april 2021.


Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk

At bo i Guldborgsund kommune:
Ægtefællejob
Ved at arbejde målrettet med at skabe beskæftigelsesmuligheder til tilflyttende nyansattes ægtefæller/partnere er virksomhederne bedre stillet, når der skal hentes arbejdskraft uden for Lolland-Falster.
Business Lolland-Falster faciliterer et netværk af lokale virksomheder, der er klar til at gøre en ekstra indsats for at hjælpe hinanden, for at sikre at området er attraktivt for kvalificeret arbejdskraft.
Ved at tilbyde en håndholdt indsats overfor netværkets virksomheder, kan vi både yde støtte til virksomheder der står overfor en rekruttering, men også overfor den medflyttende ægtefælle, der vil blive vejledt og hjulpet godt på vej, til at komme i beskæftigelse på Lolland-Falster.
Med denne indsats, kan Business Lolland-Falster både stille virksomhederne bedre i konkurrencen om den gode arbejdskraft, men også sikre en fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere.
Kontakt Lise Damsbo Savic, hvis du vil mere.

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.
I disse år rykker stadigt flere teltpælene op og flytter til Guldborgsund, hvor vi i øvrigt også har babyboom.
Som medarbejder i Guldborgsund træder du ind på en arbejdsplads med knapt 6.000 kolleger, hvor vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave, som handler om at styrke borgerne i at mestre egen tilværelse, og hvor fællesskab er et vigtigt element.
Vi vil gerne afspejle samfundet omkring os, så derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge til Guldborgsund.

 


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.