Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut - Barselsvikariat

Ergoterapeut søges til Liselund
 
Vi søger en ergoterapeut til et barselsvikariat til vores almene demenspladser på Liselund.
Barselsvikariat er på 28 t om ugen i blandede dag og aftenvagter, med arbejde hver 2 weekend indtil 31. august 2018 – dog med mulighed for forlængelse. Der er mulighed for opstart hurtigst muligt eller senest 1. april 2018.

Vi er tværfagligt sammensat på Liselund og du skal indgå som en del af plejen, i det team, du er tilknyttet, men selvfølgelig også være med til at give dine kolleger sparring omkring beboerne med den faglighed du kommer med.

Hvad kan du forvente:

   • Vi arbejder i en værdibaseret organisation, hvor der er stor medindflydelse og medbestemmelse.
   • Vi arbejder med nye tiltag, som både kan komme vores beboere til gode, men også vores personale. Vi vil rigtigt gerne dele og modtage viden, for at skabe læring og vi ønsker en faglig dialog, som kan være udviklende for alle parter.
   • Problemer anskues som fælles anliggender, som alle har et ansvar for og ikke som den enkelte medarbejders eget problem eller ansvar. Det skal være naturligt at søge hjælp og sparring hos en kollega eller ledelsen.
   • Vi ønsker en åben og tillidsfuld dialog mellem kolleger og ledelse, det er afgørende for et godt samarbejde at der er en tro på, at alle gør deres bedste
   • Man fortæller om sine iagttagelser og giver udtryk for sin undring, hvis man ser en kollega handle på en måde, som umiddelbart virker forkert eller uforståelig.
   • Vi ønsker en faglig dialog, som kan være udviklende for alle parter.


Vi forventer at:

   • du er skarp på dokumentation indenfor service - og sundhedsloven
   • du har praksiserfaring og en stor interesse for vores målgruppe
   • du kan dokumentere den viden du har, inden for målgruppen og med den viden, din uddannelse giver
   • du vil være med til at præge en kultur af høj faglighed og rummelighed
   • du vil arbejde tæt sammen med pårørende, der er en stor del af Liselund
   • du arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang
   • du vil indgå i et team, som arbejder reflekterende og tværfagligt

 
Teamet er selv med til at sætte deres præg på vagtplanen hv. 4 uge og vi har et fast helligdagsrul, så vi ved hvornår man skal arbejde på årets helligdage 4 år frem.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her