Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut med evner for udvikling til ortopædkirurgien på Bispebjerg Hospital

Brænder du for kvalitetsarbejde, behandling og evidensbasering inden for ortopædkirurgien? - Så kig med her.

Om stillingen:
Vores meget erfarne kollega har valgt at gå på pension. Vi søger derfor en ny kollega fra den 1. november, der har erfaring inden for ortopædkirurgien, med næse for at arbejde evidensbaseret og med en relevant sundhedsfaglig kandidatuddannelse.

Jobbet byder på masser af muligheder for faglige udfordringer, kvalitetsudvikling og patientnære opgaver. Du vil indgå i en spændende og afvekslende hverdag, og du bliver en del af en velfungerende afdeling.

Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed.

Vi brænder for at gøre en forskel. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige udvikling bl.a. ved journal clubs og workshops samt ved at implementere nye retningslinjer – og vi glæder os til at få dig med på holdet.

Dine primære arbejdsopgaver
Du vil i dagligdagen være tilknyttet Ortopædkirurgisk team med i alt 6 ergoterapeuter. Dine primære arbejdsopgaver består i:

  • at understøtte evidens- og kvalitetsudvikling, og stimulere til faglig udvikling af den ortopædkirurgiske indsats – såvel til den indlagte som den ambulante patient
  • funktionsvurderinger på krops – og aktivitetsniveau efter fraktur i UE/OE eller efter planlagt kirurgi - herunder vurdering af behov for hjælpemidler
  • genoptræning efter skader i OE, herunder udlevering af skinner ved behov
  • dysfagi vurderinger - primært i ortopædkirurgien
  • formidling/overlevering til primærsektor via udarbejdelse af genoptræningsplaner og korrespondancemeddelelser.
Teamet er en del af en større gruppe af terapeuter indenfor flere specialer, hvor vi vægter tværfaglig sparring og viden, såvel som det sociale samspil, højt. Teamet er kendetegnet ved at være alsidigt og forholde sig åbent og konstruktivt til nye tiltag, men har brug for én, som er vedholdende i udviklings -og implementeringsfasen.

Du skal være indstillet på at dække patientopgaver i såvel det indlagte som det ambulante ortopædkirurgiske område.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med det ortopædkirurgiske speciale, og følger med i specialets udvikling, så du kan understøtte og fremme udviklingen af den evidensbaserede terapeutiske og tværfaglige behandling
  • har en systematisk og fleksibel tilgang og er god til at initiere og følge udviklingstiltag og projekter til dørs
  • kan lide at arbejde med primært korte patientforløb
  • er omstillingsparat, trives i et akut-miljø og kan vurdere og træffe beslutninger vedrørende patienter med komplekse ortopædkirurgiske problemstillinger
  • har gode samarbejdsevner og vil indgå som en aktiv medspiller i afdelingen, både mono- og tværfagligt.
Vi tilbyder

  • mulighed for at indgå og være projektleder i mono- og tværfaglige arbejdsgrupper og projekter, som bl.a. har til formål at forbedre vores indsats og arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads, som har fokus på forskning og udvikling, hvor du er med i kvalitetsudviklingen af den ortopædkirurgiske indsats i samarbejde med nærmeste leder, forsknings- og udviklingsterapeut og teamet
  • dygtige og gode kolleger, og et tæt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, sygeplejersker, læger og andre faggrupper på hospitalet, hvor terapeuter er en meget værdsat faggruppe og vigtig del af patientforløbet
  • en arbejdsplads, der har positive forventninger til dig, og en ledelse, der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 35 timer med tiltrædelse 1. november.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Gitte Lund Jansen på telefon 51 53 27 66, eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx. Du kan også følge os på Instagram: fysergobfh.

Ansøgning
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til konst. ledende terapeut Naja Mark Henriksen.

Søg stillingen via linket til højre senest fredag den 18. september 2020.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 24. september 2020.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.