Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut med stærk faglig forankring søges til udrednings- og rehabiliteringsteam (URT)

Furesø Kommunes Genoptræningscenter, Center for Social og Sundhed søger snarest muligt eller senest pr. 1. juni 2018 en ergoterapeut til et barselsvikariat 37 timer frem til 31. december 2018, med mulighed for forlængelse.

Stillingen vil have funktion i Furesø Kommunes Udrednings og Rehabiliteringsteam jf. § 83a. Ansættelsesstedet er Furesø Kommunes Genoptræningscenter, Paltholmterrasserne 47. St., 

Om jobbet:

Furesø Kommunes udrednings- og rehabiliteringsteam består af to ergoterapeuter, en fysioterapeut, en sygeplejerske og en teamkoordinator. Teamet opererer ud fra en rehabiliterende tankegang og tilbyder træning i hverdagsaktiviteter til borgere i Furesø Kommune. Der trænes med henblik på, at borgeren i videst muligt omfang opnår selvstændighed i dagligdags opgaver i hjemmet.

Udrednings- og rehabiliteringsteamet arbejder tværfagligt, helhedsorienteret og med fokus på den enkelte borgers mål og motivation. Rehabiliteringsindsatserne foregår over max. 12 uger. og har overordnet til formål at vedligeholde borgerens funktionsniveau. De ergoterapeutiske opgaver foregår i borgerens eget hjem og består af vurdering og træning af borgerens ADL-evne, både P-ADL og I-ADL. Alle rehabiliteringsforløb er forskellige, og der vil derfor være stor variation i opgaverne og opgaveløsningen.

Vi mangler altså dig til at:
 

  • Udrede problematikker på ADL-niveau i borgerens eget hjem.
  • Formulere mål og plan ift. meningsfulde hverdagsaktiviteter med udgangspunkt i borgerens ønsker og motivation.
  • Igangsætte og koordinere rehabiliterende forløb med relevante samarbejdspartnere.
  • Understøtte medarbejdere i hjemmeplejen i den rehabiliterende tilgang gennem målrettet træning i hverdagsaktiviteter.
  • Indgå i udvikling og implementering af arbejdsredskaber og arbejdsgange i udredning- og rehabiliteringsteamet.
 

Vi søger en ergoterapeut der:
 
  • Kan arbejde selvstændigt og er god til at planlægge og strukturere sin arbejdsdag.
  • Har erfaring med at koordinere og arbejde tværfagligt i et team.
  • Har erfaring med at udøve ergoterapi i borgerens eget hjem fx hverdagsrehabilitering.
  • Har viden om og kan instruere borgere i anvendelsen af hjælpemidler.
  • Kan anvende COPM, ADL-taxonomien og AMPS.
  • Kan trives i en omskiftelig hverdag.
  • Trives med at have en tovholderfunktion.
  • Er åben, lyttende og har humor.
  • Er nysgerrig og anerkendende.
  • Kan inspirere til udvikling og samarbejde.   
 

Vi tilbyder dig:
 
  • Høj grad af selvstændighed i planlægningen af dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange og fagligt indhold i teamet
  • Faglig sparring i teamet
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling 
     
     
Om arbejdspladsen:
Furesø Kommunes Genoptræningscenter prioriterer tværfaglig indsats med fokus på sammenhængende og målrettede forløb i et tæt samarbejde med borgerne. Her er arbejdsdagen afvekslende og omskiftelig med høj grad af medindflydelse og medansvar for den fælles arbejdsopgave.

Vi er 10 ergoterapeuter, 22 fysioterapeuter, tre teamkoordinatorer, en udviklingsfysioterapeut, en udviklingsergoterapeut, en centerleder og en administrativ medarbejder. Terapeuterne er opdelt i tværfaglige teams, hvilket bidrager til tæt faglig sparring.

Vi tilbyder:
 
  • Et godt fagligt og tværfagligt miljø med gode udviklingsmuligheder
  • En god og engageret terapeutgruppe med gode samarbejdsrelationer.
  • Spændende og udfordrende opgaver.
 
Ansøgningsfrist: 19. april 2018

Ansættelsessamtalerne vil finde sted 23. og 24. april 2018

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse indhenter Furesø Kommunes Genoptræningscenter straffeattest og børneattest.

For yderligere information om Furesø Kommunes Genoptræningscenter henvises til www.genoptraeningscenteret.furesoe.dk

Henvendelse kan ske til Centerleder Tove Lundgaard tlf. 72 35 57 80, teamkoordinator Sofie Stub tlf. 72 16 55 67 og TR for ergoterapeuterne Herdis Müller tlf. 72 16 44 57.

Furesø Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen, samt at ligestilling mellem mænd og kvinder sikres.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her