Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut søges til 2-årig stilling i Ernæringsteamet i Roskilde Kommune

I Roskilde Kommune har vi fokus på forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomstegn, herunder dysfagi, insufficient mundhygiejne og uplanlagt vægttab.

Ernæringsteamet arbejder tværfagligt og består af to kliniske diætister og en ergoterapeut med speciale i dysfagi. Der ansættes desuden snarest en tandplejer/klinikassistent. Du vil dække timer for ergoterapeuten (svarende til 32 timer), da denne i en 2-årig periode skal indgå i et projekt.
 
Dine primære opgaver i ernæringsteamet bliver: 

  • Screene og vurdere borgere for dysfagi med følgende redskaber:
  • Volume Viscosity Swallow Test (V-VST)
  • Minimal Eating Observation Form Version II (MEOF-II)
  • Komme med anbefalinger ift. kost og væske samt evt. synkemanøvrer og træningsøvelser
  • Vejlede og støtte personale og evt. pårørende ift. dine anbefalinger
  • Undervise borgere, plejepersonale, studerende og øvrige samarbejdspartnere
  • Udarbejde skriftligt materiale

Vi forventer, at du: 

  • Har erfaring med dysfagi inden for det geriatriske område
  • Har solide kompetencer inden for screening og vurdering af borgere med dysfagi
  • Har gode formidlingsevner – mundtligt og skriftligt samt undervisningserfaring
  • Har en positiv og motiverende tilgang til mødet med borgere, pårørende og plejepersonale
  • Kan mestre tværfagligt samarbejde og indgå i Ernæringsteamet
  • Arbejder struktureret og har gode analytiske kompetencer
  • Evner at se sammenhænge i indsatser og formår at finde kernen i komplicerede problemstillinger 
  • Har kørekort

Stillingen indbefatter varetagelse af screening og vurdering for dysfagi på kommunens 11 plejecentre samt 3 store hjemmeplejegrupper. Ernæringsteamet har kontor på Plejecenter Trekroner og stillingen refererer til Mette Signe Otkjær centerleder for Sct. Jørgensbjerg Plejecenter.

Stillingen er en 2-årig stilling på 32 timer ugentlig, med ansættelse pr. 1. september 2020 eller snarest herefter. Ansøgningsfrist d. 3. juli kl. 12.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og kvalifikationer. 

Yderligere oplysninger: 
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte centerleder Mette Signe Otkjær på tlf. 2051 4550.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.