Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut søges til Plejecentret Solbakken

Brænder du for at gøre en forskel for de ældre, er du måske vores nye kollega?

Plejecentret Solbakken søger en ergoterapeut i en stilling på 30 timer/uge, med start senest 3. april eller efter aftale. Stillingen er indtil videre tidsbegrænset til 1 år.

Vi er et plejecenter med holdninger, som brænder for at gøre en forskel for de ældre og ønsker en kollega, der vil gå ind i arbejdet med samme ildhu.
Solbakken er en selvejende institution i Randers kommune med 31 plejeboliger, og 11 tilhørende ældreboliger med kald.
Her på Solbakken har vi allerede en ergoterapeut og en fysioterapeut ansat, men ønsker pga. flere arbejdsopgaver, blandt andet med klippekortordningen, at opnormere timetallet inden for det terapeutiske område.
Vi kan tilbyde et spændende job hvor kerneopgaven, livskvalitet for beboerne, samarbejde, fleksibilitet og selvstændighed er i fokus.

Vi har nogle rigtig gode fysiske rammer - bl.a. en stor og rummelig dagligstue, et lokale for ergoterapien, der bruges af beboerne til forskellige aktiviteter og hyggeligt samvær.
Som vores nye kollega forventer vi at du:

  • er ansvarsbevidst, kan arbejder selvstændigt og planlægge din egen arbejdsdag
  • er mødestabil
  • har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde med IT, gerne med kendskab til Nexus, Excel og Word
  • har kørekort (kat. B)
Vi vægter, at tilpasse arbejdsliv og privatliv til hinanden. Det psykiske arbejdsmiljø handler for os om en positiv tilgang til tingene. At man, trods travlhed og pressede situationer, kommunikerer på nærværende og hensigtsmæssig måde.

Der vil være undervisning, eller anden mødeaktivitet, et par gange om måneden og rig mulighed for faglig refleksion sammen med kollegerne.

Du vil få introduktion og blive oplært, så dine kompetencer passer til opgaverne.

Yderligere oplysninger om stillingen kontakt afdelingsleder Tina Engstrøm på tlf. 51 36 82 92.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 22.-23. februar.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Straffeattest indhentes inden ansættelse.

Der må påregnes en prøvetid på tre måneder.

Om os - Et Plejecenter med holdninger
Plejecentret Solbakken er en selvejende institution i Randers Kommune og drives af Adventistkirken Danmark, ud fra dens kristne grundværdier og med vægt på et sundt miljø. Vi tilbyder et 100% røgfrit miljø og vores produktionskøkken tilbereder overvejende vegetarisk kost.
Vi lægger stor vægt på den individuelle omsorg, og søger at give beboerne mulighed for at leve deres eget liv i et nært, familiært miljø. Vor pleje tager udgangspunkt i og med respekt for den enkelte beboers fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov.
Du kan læse mere om os på http://www.solbakken.randers.dk

Ansættelsesforhold
Deltidsstilling på 30 tim/uge i tidsbegrænset ansættelse på 1 år.

Tiltrædelse
3. april eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
18.02.18 23:59

Virksomhedens oplysninger
Plejecentret Solbakken

Kontaktperson
Tina Engstrøm
Mob. 51 36 82 93


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her