Da vores nuværende ergoterapeut er på barselsorlov, søger Børnehuset Lille Kolstrup og Børneinstitutionen Posekær en ergoterapeut på 25 timer.
Har du lyst til at være en del at et terapeutteam? Så er dette måske stillingen for dig.
Børnehuset Lille Kolstrup består af en daginstitution med 15 pladser, en STU og en døgnafdeling med 10 pladser, der udelukkende varetager aflastning for hjemmeboende børn.
Posekær, der en døgninstitutionen for børn/unge, har 18 pladser fordelt på 3 bogrupper. Institutionen råder over gode fysiske rammer; bl.a. med diverse aktivitetsrum og et varmtvandsbassin.
Fælles for begge institutioner er, at de er en del af Børnehandicapområdet og er et tilbud til børn/unge med fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser, organisatorisk under Aabenraa Kommunes Børne –og Familieafdeling.
Begge institutioner ligger centralt placeret i Aabenraa by, på henholdsvis Lille Kolstrup 10 og Posekærvej 20.
Du vil skulle arbejde i begge institutioner.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Undersøgelse og behandling af småbørn med handicaps
- Tværfagligt samarbejde med institutionens øvrige personale og de tilknyttede konsulenter
- Afklaring-, indkøb-, tilpasning- og opfølgning af hjælpemidler, generelle såvel som specifikke
- Indsats omkring finmotorik, mundmotorik, sanser og kognitive færdigheder
- Vejledning samt daglig opfølgning i de enkelte børns grupper
- Tæt samarbejde med områdets øvrige terapeuter
- Træning af ADL funktioner hos unge med handicaps samt formidling af daglig ADL træning til grupperne
- Vejledning i forflytninger.
Vi kan tilbyde dig
- to arbejdspladser i stadig udvikling, med plads til indflydelse og personlig udvikling
- en masse dejlige unger i alle aldre
- at blive en del af et velfungerende terapeutsamarbejde på tværs i organisationen
- gode kollegaer, der er engagerede og åbne i det tværfaglige arbejde
- mulighed for fordybelse og at arbejde helhedsorienteret
- et godt arbejdsmiljø
- personlige muligheder for at være med til at præge terapeutteamet.
Vi forventer, at du
- har terapeutisk erfaring – gerne fra børneområdet, dog ikke et krav.
- har lyst til at have to arbejdspladser
- har lyst, evne og vilje til det tværfaglige arbejde
- har lyst til at supervisere og undervise personale fra andre faggrupper
- har evnen til at arbejde selvstændigt og udvise initiativ
- har gode skriftlige formuleringsevner samt flair for IT.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 6.00 – 22.00 og med arbejde hver anden weekend. På Posekær skal du i nogle af dine timer forvente at indgå i det daglige arbejde omkring børnene i en specifik gruppe.
Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt.
Stillingen er foreløbig indtil 31. august 2021, men der kan eventuelt blive tale om forlængelse.
Yderligere oplysningeraf
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte: Leder af Lille Kolstrup, Karen Jakobsen 2944 4066, kmja@aabenraa.dk eller leder af Posekær, Mette Svendsen 2979 7303, msv@aabenraa.dk
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 21. januar 2021. Send din ansøgning via linket.
Vi forventer at afholde samtaler den 27. januar 2021