Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut til Hjemmepleje og Træning, Genoptræningen

Hjemmepleje og Træning i Allerød Kommune søger ergoterapeut med tiltrædelse 1. januar 2021. Stillingen er på 30 timer om ugen. Arbejdstiden ligger på hverdage i dagtimerne.

Om os
Allerød Hjemmepleje og Træning  er kendetegnet ved engagerede og fagligt dygtige medarbejdere der arbejder med den rehabiliterende tilgang. Vi har et godt arbejdsmiljø i en afvekslende og udfordrende hverdag. Vi arbejder i en organisation, hvor vi har fokus på tværfaglighed. 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Om stillingen
Du bliver en del af en gruppe på i alt 16 fysio- og ergoterapeuter. Du vil komme til at indgå i tværfagligt samarbejde med plejemedarbejdere og sygeplejersker omkring de af borgerne, som får hjælp af Hjemmeplejen, så du skal have både lyst og evne til at indgå i dette samarbejde.

Din base vil være centralt i Allerød. Transport rundt i kommunen sker med Genoptræningens biler og cykler.

Om dig
Vi søger en ergoterapeut som har erfaring med træning af geriatriske og håndkirurgiske borgere inden for service- og sundhedsloven. Desuden erfaring med sagsbehandling og bevilling af hjælpemidler, samt forflytningsopgaver. Du skal trives med vekslende arbejdsopgaver og energi samt humor er er gode ting at have med. Det er en fordel du er vant til at dokumentere efter FS3 og kender til omsorgssystemet CURA

Derfor skal du vælge os
Hvis du motiveres ved den rehabiliterende tankegang med fokus på at skabe værdi for borgerne og kan arbejde selvstændigt og struktureret i en travl hverdag, er du måske vores kommende kollega.
 
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for ergoterapeuter.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Du er velkommen til at kontakte Mette Krieger Christensen på  22 47 42 17 for at høre nærmere om stillingen.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 22. november 2020. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. november 2020.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.