Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut til Plejecenter Bjergbyparken, Slagelse

Bjergbyparken plejecenter mangler en engageret og fagligt dygtig ergoterapeut 32-37 timer ugentligt med ansættelse hurtigst muligt
Bjergbyparken plejecenter en del af en klynge bestående af tre plejecentre i Slagelse Kommune. Bjergbyparken plejecenter er et EDEN plejehjem, som arbejder på at forbedre oplevelsen af trivsel og velvære hos beboerne, samt eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Vi har brug for en dygtig og engageret ergoterapeut, der sammen med de øvrige faggrupper på Bjergbyparken, kan arbejde for at borgerne oplever de bor i eget hjem med alt hvad det indebærer, men samtidig leverer sikker professionel pleje og behandling.

Ergoterapeuten vil i det daglige indgå i et team med centersygeplejerske og ligeledes indgå i fagligt fællesskab i klyngen, hvor yderligere en ergoterapeut og fire sygeplejersker er ansat.

Teamet har det overordnede ansvar for den sygeplejefaglige behandling, samt diverse planer indenfor eksempelvis ernæring, pædagogik og forflytning. Teamet fungerer også i høj grad som kommunikationsled mellem eksterne samarbejdspartnere både i og udenfor kommunen. Endvidere spiller teamet en stor rolle, i forhold til oplæring af kolleger, herunder også sammen med ledelsen i huset at lægge læringsstrategier.

Den fælles kerneopgave og arbejdsfællesskabet er vigtigt for os. Det er derfor noget vi taler meget om i dagligdagen, da det er vigtigt, at vi har en fælles forståelse. Vi lægger som arbejdsplads vægt på at arbejde med, at vi i en travl hverdag har en god tone og respekt for hinanden.

Ergoterapeuten vil få det primære ansvar for følgende områder

  • pædagogiske handlingsplaner for demente borgere
  • dysfagi området, samt andre mundproblematikker
  • aktiviteter på plejecentret
  • forflytningsområdet.

Ansvaret vil skulle varetages i en kombination af, at du selv udfører nogle af opgaverne, men i høj grad også via delegering til og oplæring af kolleger.

Vi søger følgende kompetencer hos dig
Du
  • er uddannet ergoterapeut med minimum to års erfaring
  • har erfaring fra og lyst til, at arbejde med ovennævnte områder
  • har en naturlig tilgang til at lære fra dig, og en nysgerrig tilgang til hvad der virker bedst muligt for at sikre fagligheden
  • bidrager til at skabe trivsel for dig, kollegaer og beboere
  • er lyttende og åben overfor nye måder at tænke på og bidrager til udvikling af ældreområdet
  • naturligt indgår i det faglige fællesskab på Plejecentret.

Arbejdstiden kan være 32-37 timer pr. uge, alt efter hvor mange timer du ønsker at være ansat. Du skal ikke arbejde i weekenderne.

Ansøgningsfrist
  • den 22. oktober 2020

Vi forventer, at afholde samtaler den 26. oktober 2020.

Yderligere information og ansøgning
Så benyt dette link og upload relevante eksamenspapirer

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil høre mere om os, er du velkommen til at kontakte
  • daglig leder Lajla Stockfleth på telefon 21 33 85 31
  • virksomhedsleder Bettina Berg på telefon 51 18 58 57

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.