Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut til Psykiatrisk ambulatorium F-ACT Helsingør, PCN

Ny og spændende udvikling i psykiatrisk ambulatorie Helsingør er i gang.

Vi er en tværfaglig personalegruppe på 35 medarbejdere bestående af sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, sekretærer, læger, Psykiatere og ergoterapeuter. Vi arbejder ud fra F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment).

En tilgang, hvor vi kommer til at levere en fleksibel udekørende og opsøgende behandling til patienter, der har behov for et tværfagligt behandlingstilbud.

Målgruppen for behandlingen er ambulante patienter med lavt funktionsniveau, der har behov for specialiseret tværfaglig indsats. Det drejer sig hovedsageligt om patienter med diagnoser inden for psykose-spektret, affektive lidelser samt personlighedsforstyrrelser.

Vi, som team, tilrettelægger sammen behandlingsindsatsen for patienterne og vi sætter en ære i åbenhed, vidensdeling, faglig sparring og gensidig støtte og respekt. Vi har et stort fokus på arbejdsglæde og arbejder målrettet med trivsels for at fastholde vores trivselsmålinger helt i top.

Vi arbejder recovery-orienteret, og arbejder dermed målrettet med patienternes ønsker, drømme og håb for livet.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver kontaktperson for en gruppe patienter i det team du bliver tilknyttet. Derudover skal du kunne varetage monofaglige udredninger i forhold til funktionsevne og arbejdsmarkedsafklaringer. Du skal på egne og afsnittets andre patienter ved behov udrede i forhold til aktivitetsproblemer og funktionsniveau ved hjælp af relevante screenings- og undersøgelsesmetoder.

Du skal bistå dine kollegaer med viden og vejledning omkring sansemodulation, herunder tyngdeprodukter.

I et tæt samarbejde med den enkelte patient skal du understøtte meningsfulde aktiviteter ud fra en recovery-orienteret tilgang, bl.a. individuelle forløb med fokus på ADL-træning.

Det forventes, at du indgår på lige fod med andre faggrupper, som underviser i afsnittets gruppetilbud.

Du referer til afsnitsledelsen og bliver tilknyttet den øvrige ergoterapeutgruppe på centeret, som består af ca. 20 ergoterapeuter, en udviklingsergoterapeut, samt en klinisk underviser.

Du vil deltage i månedlige monofaglige møder i Hillerød, samt have individuel kontakt med udviklingsterapeuten. Du skal tage imod ergoterapeutstuderende i forbindelse med deres kliniske periode én-to gange om året.

Vi tilbyder

  • Et afsnit med stor fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø, der er sikkert og sundt
  • Grundig introduktion, med 2 mentorer fra eget team
  • Kolleger med høj faglighed, høj arbejdsmoral, professionalisme og ikke mindst humor.
  • Systematisk kompetenceudvikling
  • 2 årlige udviklingsdage for hele ambulatoriet og løbende teambuildings møder i eget team
  • Mulighed for at stille skarpt på din egen karrierevej
  • Supervision x 2 pr/md
Vi forventer, at du

  • Er orienteret i de ergoterapeutiske begrebsmodeller og har erfaring med at anvende ergoterapeutiske undersøgelser
  • Har erfaring med det psykiatriske speciale og en recovery-orienteret tilgang
  • Har en kognitiv uddannelse
  • Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og foretage prioriteringer samt byde ind med monofaglige vurderinger
  • Mestrer IT og har et højt niveau i din skriftlige dokumentation
  • Kører i egen bil
  • Det vil være en fordel, hvis du er AMPS-kalibreret.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og til besættelse pr. 1. marts 2021 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Janny Sørensen på janny.soerensen@regionh.dk telefon 20 81 22 27.

Ansøgningsfrist er den 15. januar 2021.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante dokumenter sendes online via linket på siden.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3.

Om centret
Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende på 3 adresser i henholdsvis Hillerød, Frederikssund og Helsingør med snart 20 afsnit og specialiserede ambulante enheder.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.