Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut - vikariat

 
Erfaren ergoterapeut med lyst til neurologiområdet og kommunal genoptræning efter Sundhedsloven
 
Da en af vores faste ergoterapeuter indenfor neurologiområdet skal på barselsorlov, søger vi en dygtig og erfaren ergoterapeut til et barselsvikariat i Genoptræning, Viborg Kommune pr. 19.oktober 2020 eller snarest herefter. Vikariatet løber til 14.maj 2021 med mulighed for forlængelse.
 
Stillingen er på 32 timer i terapeutteamet i Bjerringbro
 
 
Om Genoptræning:

  • Der er ansat ca. 40 fysio- og ergoterapeuter.
  • Terapeuterne er selvtilrettelæggende. De er organiseret i 4 teams med stort dagligt ansvar for koordinering, opgavedeling og samarbejde med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Vi løser opgaver bredt indenfor genoptræning og behandling. Målgruppen er borgere med en genoptræningsplan fra sygehuset samt vederlagsfri fysioterapi.
  • Flere terapeuter arbejder målrettet på generalistniveau, men derudover har vi flere specialer i de forskellige teams. Blandt andet indenfor neurologi og ortopædkirurgi.
  • I Genoptræning har vi 8 nøglepersoner på neurologiområdet. 4 ergo- og 4 fysioterapeuter der varetager genoptræningen af neurologiske borgere i Viborg kommune. Man indgår som neurologisk nøgleperson i tværfagligt hjerneskadeteam og der er supervision med neuropsykolog.
  • Vi er optaget af faglig udvikling samt trivsel og samarbejde i teamet.
 
De primære arbejdsopgaver:
  • Genoptræning og behandling af borgere efter Sundhedslovens §140, primært borgere der følger ”Forløbsprogram for erhvervet hjerneskade”
  • Genoptræningen retter sig fx imod ADL, dysfagi, forflytninger og instruktion i småhjælpemidler
  • Koordinering af opgaver i ergoteamet på tværs af hele Genoptræning
  • Dokumentation og samarbejde med bl.a. ergo- og fysioterapeutkolleger, plejepersonale og hjerneskadekoordinator
  • Træningen foregår på vores centre såvel som i borgerens hjem, så du skal derfor påregne en del kørsel
 
Vi lægger vægt på, at du:
  • Har lyst til og erfaring med neurologiområdet, der vil fylde en stor del af den samlede opgavemængde
  • Har lyst til og erfaring med tværfagligt samarbejde
  • Har en bred erfaring med genoptræning, da målgruppen er alle typer af borgere med en genoptræningsplan
  • Har en helhedsorienteret tilgang til faget og borgeren
  • Kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og har lyst til at tage ansvar
  • Er nysgerrig og anerkendende
  • Kan inspirere til udvikling og samarbejde
  • Har kendskab til OTIPM som arbejdsprocesmodel
  • Er idérig, engageret, handlingsorienteret og fagligt velfunderet

Om arbejdspladsen:
  • Du vil være tilknyttet Team Bjerringbro. Teamet dækker Bjerringbro by og opland
  • Teamet har fælles kontor på Plejecenter Skovvænget i Bjerringbro
  • Du bliver en del at et engageret og dygtigt terapeut-team bestående af 4 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter
  • Du har høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
 
Ansøgning:
  • Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Mie Tholstrup 20 69 55 40 eller ergoterapeut Lene Østergaard 21 69 95 90.
 
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. september 2020



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.