Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut/fysioterapeut til Distrikt 1 City - barselsvikariat

Arbejdet består i at facilitere den rehabiliterende tilgang til pleje og omsorgsopgaver i Distrikt 1 – City.  Som terapeut vil du skulle indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med 3 teams hvert bestående af medarbejdere til praktisk bistand, social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, akutsygeplejersker og ernæringsterapeut.
 
I Fredericia Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Længst Muligt I Eget liv”, med et overordnet fokus på at støtte ældre og andre med plejebehov i at leve så aktivt og uafhængigt et hverdagsliv som muligt.
Som et væsentligt led i at opnå visionen blev trænende hjemmehjælp implementeret i alle kommunens plejedistrikter i 2010-12. Det betyder at alle borgere, der modtager pleje og omsorg, får oprettet Borgerens plan med meningsfulde mål for hverdagens aktiviteter, og en tilhørende plan for hvordan borgeren støttes til at opnå sine mål.
 
Trænende hjemmehjælp har medført et paradigmeskift - fra en kompenserende til en rehabiliterende omsorgskultur. Som terapeut vil din kerneopgave være at medvirke til at understøtte og fortsat udvikle den rehabiliterende omsorgskultur i forhold til såvel borgere som medarbejdere i et plejedistrikt.
 
Terapeutens kompetencer og rehabiliterende tilgang opleves som en afgørende del af den tværfaglige indsats, der skaber merværdi for både borgere og plejepersonale.
 
Hvilke opgaver skal du løse

   • Varetage opstartsbesøg hos alle nye borgere i trænende hjemmehjælp i tværfagligt samarbejde med sygeplejerske og borgerens kontaktperson
   • Oprette, evaluere og justere Borgerens plan i samarbejde med borger, pårørende og kontaktperson
   • Støtte kontaktpersonen i formidling og kommunikation af trænende hjemmehjælp til borger og pårørende
   • Medvirke til at skabe et respektfuldt samarbejde med borger og pårørende, med anerkendelse af borgeren som ekspert i eget liv
   • Supervisere medarbejdere i forhold til refleksion over egne opgaver og dokumentation i Borgerens plan
   • Supervisere og vejlede borgere og medarbejdere i forhold til de mest almindelige hverdagshjælpemidler
   • Samarbejde med Hjælpemiddel og Kommunikation omkring konkrete hjælpemiddelbehov
   • Facilitere den rehabiliterende tilgang til pleje- og omsorgsopgaver i hverdagen og på teammøder
   • Sikre sammenhæng mellem Borgerens plan og evt. træningsindsatser v. Genoptræningscentret
   • Sikre kontinuitet og sammenhæng for borgere der kommer fra et specialiseret genoptræningsophold til trænende hjemmehjælp.


Kvalifikationer

   • Erfaring med rehabilitering i kommunalt regi (gerne med kendskab til hjemmeplejen)
   • Kan identificere borgerens funktionsevne, ønsker og behov
   • Viden og erfaring i at arbejde med den geriatriske borger
   • Erfaring med tværfagligt samarbejde
   • Gerne it kendskab til Nexus.

 
Vi forventer, at du

   • har tillidsvækkende samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til mennesker omkring dig
   • er robust og kan arbejde såvel selvstændigt som i teams
   • kan fokusere på muligheder i stedet for begrænsninger i en omskiftelig hverdag
   • kan arbejde faciliterende, og få tingene til at ske igennem andre
   • kan understøtte borgerens handlekompetence
   • har interesse for pædagogik og læringsprocesser i forhold til borgere og medarbejdere
   • er opsøgende i forhold til egne opgaver, og arbejde bevidst med udviklingen af din funktion.

 
Vi kan tilbyde dig

   • at blive en del af en organisation, der vægter den rehabiliterende tilgang på tværs af organisationen
   • at blive en del af en organisation, der har stor erfaring med den rehabiliterende tilgang, og som fortsat ønsker at være ”på forkant”
   • en arbejdsplads med farverige kollegaer og plads til humor
   • intern sparring mellem de 5 terapeuter i trænende hjemmehjælp.

 
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Mette Madsen, 2518 6500 eller ergoterapeut Camilla Hartung Nielsen, 2092 1279.
Se Fredericia Kommunes hjemmeside: www.fredericia.dk. Skriv ”Længst Muligt I Eget Liv” i søgefeltet.
 
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
 
Der er tale om et barselsvikariat på 32 timer i ugen.
 
Tiltrædelse 1. april 2018.
 
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante bilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.
 
Ansøgningsfrist 11. februar 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her