Erhvervs- og uddannelsesvejleder

Uddannelses- og erhvervsvejleder/underviser til kompetenceudvikling ZBC Vordingborg 
 
I ZBC kompetenceudvikling arbejder vi bl.a. med afklaring af kompetencer mod uddannelse.  
Vi vejleder både unge og voksne mod job og uddannelse. 
 
Brænder du for at vejlede både individuelt og kollektivt, har du erfaring med at kompetenceafklare og kender du til uddannelsessystemerne, så er du måske vores nye medarbejder.  
 
Vi forventer, at du har: 

  • Erfaring i at vejlede, samt erfaring i at arbejde med realkompetenceafklaring og realkompetencevurdering 
  • Besidder kompetencer til at motiverer vores deltagere mod job og uddannelse 
  • Er uddannet vejleder eller har tilsvarende kompetencer 
  • Har undervisningserfaring i kollektiv vejledning, og gerne anden undervisningserfaring 
  • Har kendskab til uddannelsessystemet og kan vejlede inden for de forskellige uddannelsesretninger 
 
Personlige kompetencer:  
  • Du skal have lyst til at vejlede kontekstafhængigt   
  • Du skal brænde for at finde den uddannelsesvej, som passer til den enkelte vejledningssøgende     
  • Du skal kunne vejlede kollektivt, hvilket på ZBC handler om vejledning som undervisning  
  • Du skal være i stand til at udfordre den vejledningssøgendes selvopfattelse og selvforståelse på en konstruktiv måde 
Derudover skal du være team-player, og have lyst til at udvikle og arbejde tæt sammen med dine kollegaer, og du skal kunne italesætte problemstillinger på en konstruktiv og respektfuld måde. 
 
Har du lyst til og mod på dette, kan vi tilbyde, 
Et job, hvor du i samarbejde med dine kollegaer løbende udvikler og kvalificerer den vejledning, vi praktiserer, og et job på en arbejdsplads, der er præget af, at kursisten er i centrum og hvor vi er til for dem.  
Vi kan tilbyde et samarbejde med engagerede kollegaer, der er villig til at gå den ekstra mil for at få en plan til at lykkedes, i et afslappet miljø med smilende og imødekommende kolleger, hvor engagementet er en selvfølge. 
 
Ansættelsesvilkår: 
Ansættelsen, der er på fuld tid, sker pr. den 1. april 2018 eller hurtigst muligt. 
Ansættelsesområdet er ZBC, og med foreløbigt tjenestested i Vordingborg. 
 
Ansøgning: 
Ansøgningsfristen er søndag den 25. februar 2018, og ansøgninger modtages ikke efter fristens udløb.  
 
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingerne, da vi alene lægger vægt på kvalifikationer og kompetencer.
 
Yderligere spørgsmål 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte  
Kursuschef Annette Farnov på tlf. 2519 2864, eller på mail afar@zbc.dk 
 
ZBC uddanner unge og voksne i region Sjælland 
Læs mere om os på www.zbc.dk, www.sceu.dk, www.sosusj.dk 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her