Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erhvervskonsulent, Ford

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe Danmarks mest moderne bilkoncern.

Er du klar på en udfordrende hverdag med mange bolde i luften, og er varebiler noget du kan sælge? Så har vi jobbet til dig!

Vil du være en del af Pro Varevognscenter i Birkerød? Med udgangspunkt i vores Ford-forretning i Birkerød, bliver du en del af et lokalt varebils team på 3 erhvervskonsulenter, hvor din opgave vil være at sælge Ford-varebiler. Området er stort, fyldt med virksomheder og læg dertil at Ford har de seneste tre år været det mest solgte varebilsmærke i Danmark så mulighederne er store!

Erhvervslivet udgør en vigtig kundegruppe for os, og det er derfor vigtigt at du har højt drive og trives ude blandt kunderne - og ikke "kun" på et salgskontor. Du skal erfaring med at opsøgende salg, og gerne salg/finansiering af dyrere varer såsom biler samt tillægsydelser.

Det er vigtigt at du besidder en god ordenssans, arbejder struktureret. Vi ser det som et aktiv hvis du har et stort netværk i lokalområdet. Vi søger kort sagt en erfaren sælger som både forstår at skabe resultater, men også vedvarende kunderelationer.

Dit daglige arbejde omfatter blandt andet

  • Opsøgende salg af varebiler og serviceydelser til nye såvel som eksisterende kunder
  • Salg af totalløsninger inden for finansiering, service og opbygninger
  • Løbende ajourføring af kundedatabasen via CRM-system og salgsrapportering
  • Aktiv deltagelse i udstillinger, kurser og salgsfremmende kundeevents
Din personlighed er vigtig for os
Din succes er vores succes, og det betyder at du selvfølgelig vil blive klædt godt på. For at få succes i jobbet skal du have et solidt salgstalent, ligesom du er udadvendt og god til kundekontakt. Samtidig skal du selvfølgelig have en interesse for biler.

Som person er du ...
  • Erfaren og resultatorienteret salgskonsulent med lyst til at rådgive erhvervskunder
  • Selvstartende, har et stort drive og trives i en hverdag med højt tempo
  • Engageret, smilende og imødekommende over for vores kunder og kolleger
  • Erfaren og har arbejdet med B2B-salg og CRM-systemer
Er du den rette, tilbyder vi
  • Spændende job med masser af potentiale
  • Gode kollegaer
  • Attraktiv lønpakke med mulighed for firmabil
  • Løbende relevante uddannelser

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Har du spørgsmål kan du kontakte afdelingschef Søren Jakobsen på soja@bn.dk – tlf. 4024 9540 (fortrolighed en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her