Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erhvervsmægler/rådgiver til Vendsyssel søges!

 

Power People søger på vegne af Nordicals Vendsyssel en erhvervsmægler/rådgiver.

Velkommen

Nordicals er en landsdækkende erhvervsmæglerkæde med 23 forretninger og mere end 170 medarbejdere.

Som medarbejder i Nordicals skal du analysere, vurdere og rådgive professionelt og gennemført i alle henseender – uanset hvem kunden er. Du er på jobbet repræsentant for Nordicals, og du skal sikre, at hver eneste investering, lejer eller ejendom skaber værdi og fremgang. Nordicals har et internationalt netværk, et professionelt landsdækkende overblik og en unik lokal forankring med indgående markedskendskab, og det skal du være med til at løfte.

Om jobbet:

Som erhvervsmægler hos Nordicals får du en afvekslende arbejdsdag i et travlt og inspirerende miljø med stort ansvar og medbestemmelse. Dine opgaver består bl.a. i:

  • Opsøgende arbejde med henblik på salg eller udlejning af ejendomme
  • At lave beregninger i forbindelse med salg og køberrådgivning
  • At udarbejde lejekontrakter, købsaftaler mv.
  • At deltage i relevante netværk

Om dig:

Som person er du vedholdende, initiativrig, selvstændig og ordentlig. Du er robust og besidder et godt drive, ligesom du er en udadvendt og positiv person med en stærk holdånd. Du behersker dansk i skrift og tale på et højt niveau.

Der er flere indgange til stillingen:

  • Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke afgørende, da vi også gerne hører fra dig, hvis du har erfaring med salg
  • Erfaring fra den finansielle sektor, et ejendomsselskab eller lignende
  • Du er en holdspiller udover det sædvanlige, og har et stort drive
  • Du er god til at netværke og kommunikere

Løn:

Du tilbydes en lønpakke med en fast grundløn samt en bonusordning. Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt.

Ansøgning:

Stillingen søges ved at maile din ansøgning til Power People, som er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, på nedenstående mail, mrk. Erhvervsmægler. Du er også velkommen til at stille spørgsmål til Kim Olesen på mail eller telefon.

Ansøgningsfristen er 1. juli 2020, men vi afholder samtaler løbende, hvorfor den rigtige kandidat kan være ansat inden annoncens udløb.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.