Erhvervsministeriet søger kontorchef til område for vækst og konkurrenceevne

Erhvervsministeriet arbejder for at skabe fremtidsrettede vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark. Kontorchefstillingen er placeret i departementets erhvervsøkonomiske område 1 – område for vækst og konkurrenceevne.  
 
Om os 
Arbejdet med at styrke danske virksomheders vækstvilkår spænder bredt: Fra digitalisering af dansk erhvervsliv til vækst- og rammevilkår inden for bl.a. skat, arbejdsmarked, uddannelse, energi og ressourceeffektivitet. Vi udarbejder analyser og redegørelser, fx om vækst og konkurrenceevne og Danmarks digitale vækst. Ministerbetjeningen er en stor del af vores hverdag. Vi indgår i arbejdet med en lang række aktuelle politiske sager, forbereder sager til de centrale regeringsudvalg og indgår i forberedelsen af mange af regeringens udspil. I det daglige arbejder vi tæt sammen med de øvrige ministerier, virksomheder, brancheorganisationer og styrelser, bl.a. via arbejdet med vækstteam. Vi er godt 20 medarbejdere, og vi prioriterer videndeling, samarbejde og højt humør i en ofte hektisk hverdag. Pr. 1. marts udvides området til tre kontorchefer.  
 
Om jobbet 
Du skal være med til at udforme og koordinere politiske udspil og bidrage til, at regeringens kommende Strategi for Danmarks digitale vækst, Teknologipagt og erhvervs- og iværksætterinitiativer føres ud i livet. Samtidigt skal du arbejde med forberedelse af ministerens sager og forberede drøftelser i regeringens økonomiudvalg på en række faglige områder. Du vil skulle udvikle ministeriets produktivitetsanalyser på virksomhedsdata og sikre et fortsat stærkt analytisk miljø. Du vil få ansvar for den årlige Redegørelse om vækst og konkurrenceevne. Du vil få en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere bidrag af høj kvalitet – ofte med kort frist. I området vil du få to kontorchefkolleger.
 
Om dig 
Ved besættelse af stillingen lægger vi vægt på, at du har en samfundsvidenskabelig videregående uddannelse enten som økonom eller talstærk scient.pol., og har erfaring med, eller lyst til, personaleledelse. Det er afgørende, at du har politisk flair, gennemslagskraft og gode samarbejdsevner, som du bruger til at skabe løsninger på tværs af forskellige synspunkter og interesser. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra centraladministrationen, herunder med betjening af det politiske system. En meget stor del af arbejdet foregår således i tæt samspil med andre ministerier og med eksterne interessenter. 
 
Arbejdet er på et højt fagligt niveau, og du skal derfor være analytisk skarp, hurtig til - sammen med dine medarbejdere - at finde frem til essensen af en problemstilling og kunne vejlede dem i at formidle den kort og klart. Din ledelsesstil er åben, samarbejdende og inddragende, ligesom du uddelegerer ansvar og opgaver gennem klare rammer og retningslinjer. 
 
Om ansættelsen 
Stillingen er klassificeret i løngruppe 1 og ansættelsen sker i henhold til rammeaftalen for kontraktansættelse af chefer i staten på åremål. Der er mulighed for forhandling af yderligere tillæg. 
 
Interesseret? 
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte erhvervsøkonomisk direktør Søren Gaard på telefon: 91 33 71 11 eller på mail: sga@em.dk.
 
Ansøgningen sendes via ministeriets elektroniske ansøgningsmodul på www.em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger. Din ansøgning med CV og eksamensbevis skal være modtaget senest den 1. marts 2018 kl. 9.
 
Stillingen er til besættelse snarest muligt, dog senest 1. maj. Der vil derfor være samtaler og ledelsestest d. 5.-9. marts 2018. 
 
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:7. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

Kontorchef til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

København
Vi søger en strategisk orienteret leder, der vil være med til at drive udviklingen inden for brug af offentlige data til effektivisering og økonomisk vækst.Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at udnytt...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:27. februar 2018

Kontorchef til departementes internationale kontor

Beskæftigelsesministeriets departement

København
Har du ledelseserfaring, og kan du skabe resultater gennem en anerkendende ledelsesstil? Har du erfaring med at agere på et område med politisk bevågenhed? Og vil du være med til at forme den danske indsats på beskæftigelsesområdet i EU-regi og sikr...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:27. februar 2018

Kontorchef til departementets arbejdsretskontor

Beskæftigelsesministeriets departement

København
Har du ledelseserfaring, og kan du skabe resultater gennem en anerkendende ledelsesstil? Har du erfaring med at agere på et område med politisk bevågenhed? Og vil du være med til at videreudvikle den danske arbejdsmarkedsmodel og sikre et fleksibelt...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Faglig kontorchef til selskabsskatteforhold i den kommende Skattestyrelse

SKAT

København
Har du faglig indsigt i skatteretten, har du interessen for eller besidder du allerede gode lederegenskaber, og har du evnen til at udfordre, så vi hele tiden kan forbedre vores indsatser? Så er du måske vores nye kontorchef i Store selskaber i den ...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:3. marts 2018

Juridisk kontorchef til Afgifter i den kommende Skattestyrelse

SKAT

København
Vi søger en fagligt stærk kontorchef til et kontor med 16 erfarne og specialiserede medarbejdere, der arbejder som Skattestyrelsens advokatkontor inden for energi-, miljø og punktafgiftsområdet. Opgaven kræver fokus på faglighed, styring, trivsel og...