Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Erhvervsrådgiver til Hammel

Vi søger en udadvendt erhvervsrådgiver, der sammen med et stærkt team vil være med til at rådgive og styrke porteføljen af erhvervskunder i Hammel altid med kunden i centrum.

Den anerkendte EPSI-undersøgelse blandt de danske banker har slået fast, at Sparekassen Kronjyllands erhvervskunder er branchens allermest tilfredse. Det både forpligter og giver blod på tanden, og vi glæder os derfor til sammen med dig at sætte endnu mere strøm til Danmarks bedste erhvervsrådgivning i Hammel. 

I jobbet får du mulighed for at:

  • Rådgive og udvikle en portefølje af små og mellemstore erhvervskunder og assistere erhvervskundechef og øvrige kolleger i sagsbehandlingen på større og komplekse virksomheder
  • Selvstændigt varetage kreditprocessen og udarbejde beslutningsgrundlag til kreditafdelingen
  • Proaktivt at tage kontakt til potentielle kunder og starte samarbejde med nye kunder. Du bringer naturligt dit eget og kundernes netværk i spil
  • Deltage i relevante netværk og understøtte Sparekassens lokalkendskab

Vil du med på holdet, er det vigtigt, at du:

  • Er udadvendt og god til at samarbejde med erhvervskunderne både de mindre og de mere komplekse
  • Har en strategisk og kommerciel forståelse for kundernes virksomheder
  • Er handlingsorienteret og ansvarlig i dit købmandskab
  • Er god til at samarbejde og kommunikere og til at give det nødvendige med- og modspil over for både kunder og kolleger med et smittende smil på læben
  • Bidrager til motivation og fremdrift i teamet. Du sætter din høje faglighed og nysgerrighed i spil og bidrager til udvikling omkring dig
  • Inddrager og samarbejder med relevante specialister

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, bare du er fagligt stærk og brænder for at give erhvervskunderne en god kundeoplevelse og kan skabe langvarige relationer med dem. Du har nogle års erfaring som succesfuld erhvervsrådgiver eller assisterende rådgiver på erhvervsområdet. Kender du området omkring Hammel, er det et stort plus.

Det kan du glæde dig til

Vi tilbyder en udfordrende stilling, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen. Du bliver en del af en afdeling med i alt 14 kolleger, hvoraf tre arbejder dedikeret med erhverv ligesom dig. Vi er et ambitiøst hold, der både kan lide at spille hinanden endnu bedre og at have det sjovt, mens vi skaber gode kundeoplevelser. Du får rig mulighed for at udfordre dig selv fagligt og personligt og for at påvirke afdelingens fortsatte succes.

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at ringe til erhvervskundechef Keld Haustrup på mobil: 26 87 29 52 eller afdelingsdirektør Tina Nordsted på mobil: 26 87 93 50.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har den rigtige. 
Søg jobbet her https://www.sparkron.dk/om-sparekassen/karriere/erhvervsraadgiver-til-hammel


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.