Skousen Silkeborg søger en dynamisk person til at stå for et selvstændigt forretningsområde. Vi satser stærkt på B2B markedet indenfor hvidevare i Region Midt. Er du en salgsekspert, når det gælder promovering af et nyt forretningsområde. Kan du sparke døren ind, og kan du skabe stor succes på B2B-markedet? Hvis ja, så har vi det rette job til dig.
Som erhvervssælger af hvidevarer vil du få det samlede ansvar for at:
opdyrke dette nye forretningsområde med udgangspunkt i vores lokation i Silkeborg (PS: Vi flytter i helt nye lokaler ultimo 2021). Vi vil være erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner indenfor hårde hvidevarer i Region Midt. Vores kunder vil være lige fra den lille boligudlejer, typehusfirmaer, arkitekter, større boligudviklingsfirmaer og boligselskaberne i Region Midt.
Vi forventer af dig at:
du som være erhvervssælger af hvidevarer er en vinder med fokus på de relationsskabende samarbejder. En person der elsker en dagligdag, hvor du selv får lov til at sætte dagsordenen. Du motiveres af succes, resultater og at nå dine KPIér.
Dine kvalifikationer:
Som person er god til at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker. Du arbejder struktureret og er vedholdende, da relationsskabende samarbejder tager tid. Vi forventer, du har flere års erfaring med opsøgende B2B salg. Gerne med kendskab til udbud og licitationer. Det er et plus, hvis du også har kendskab til hvidevarer.
Din personlighed:
- Udadvendt og åben
- Tillidsfuld
- Resultatorienteret
- Har humor
- Og så skal du kunne lukke en ordre
Skousen Silkeborg
Vi er din lokale ekspert, når du har brug for hvidevarer
Skousen har 60 års hvidevareerfaring, og her i butikken glæder vi os til at give dig personlig rådgivning, så vi finder det helt rette produkt til netop dit behov. Og vi følger naturligvis din handel fra start til slut.
Det er uanset, om du mangler et mindre produkt eller alle hvidevarer til dit nye køkken.
Har du brug for hjælp til levering, montering, reparation, vedligeholdelse eller bortskaffelse, står vi selvfølgelig også til rådighed. Vi bestiller også gerne reservedele hjem til dig. Vi ser frem til at hjælpe dig med dit næste hvidevarekøb her i butikken.