Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ernæringsassistent eller kok til Langgadehus

Langgadehus Plejecenter er hjem for 72 borgere i alderen 56-100 år. Vi lægger stor vægt på at skabe et hjem og en hverdag fuld af livskvalitet med udgangspunkt i den enkeltes behov. Vi producerer maden i eget, nyere produktionskøkken, og laver mad fra bunden hovedsageligt med økologiske råvarer. Vi ønsker, at måltiderne til de ældre er med til at højne deres livskvalitet, således de lever for at spise, og ikke blot spiser for at leve. 

Vi laver dagligt alle måltider til de 72 beboere og frokost til 20 gæster fra aktivitetscenteret. Vi er et team på fire, som har behov for en kollega.

Vores værdier i hverdagen er, at vi

  • er imødekommende                        
  • er der for hinanden
  • tager ansvar
  • er nytænkende – et hus i bevægelse

Vi søger en kollega, som

  • er uddannet ernæringsassistent eller kok
  • behersker et godt dansk både i tale og på skrift, og kan anvende Outlook og andre it-systemer
  • har stor viden og interesse inden for produktion af mad til ældre med forskellige behov
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • er kvalitets- og ansvarsbevidst
  • er fagligt engageret og har lyst til at lære nyt
  • har en positiv tilgang i mødet med andre, både i forhold til beboerne og de øvrige, tværfaglige kollegaer

Vi tilbyder

  • en ambitiøs arbejdsplads i forandring, hvor målet er øget livskvalitet for borgerne, arbejdsglæde for medarbejderne og høj faglig kvalitet
  • engagerede og faglige kompetente kollegaer
  • mulighed for stor selvstændighed med plads til kreativitet og nye idéer
  • træning i arbejdstiden og en røgfri arbejdsdag
  • kompetenceudvikling blandt andet i samarbejde med Meyers Madhus
  • tværfagligt samarbejde med husets øvrige ansatte

Langgadehus stod færdigbygget i 2011 og er en del af visionen for lokalområdet, hvor et tidligere industriareal er omdannet til en ny levende bydel, hvor mennesker i alle aldre bor, handler, arbejder, går i skole og dyrker deres fritidsinteresser. Langgadehus Plejecenter er en selvejende institution med stærke arbejdertraditioner, egen bestyrelse og driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Se mere på www.langgadehus.dk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er til fastansættelse fra den 1. november 2020. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst. Stillingen er på 35 timer ugentligt. Arbejdstiden er i dagvagt i tidsrummet kl. 07-14.00 med weekendvagt hver fjerde weekend. Derudover er der syv aftenvagter på fire uger, hvor mødetiden er kl. 10.30-17.30. De tre af aftenvagterne er i forbindelse med weekendvagten.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte ledende økonoma Kirsten Munch på 8256 4906 eller forstander Barbara Lisemose på 8256 4903/2049 1989 for at høre nærmere om stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 17. september 2020
Vi forventer at holde samtaler den 25. september.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.