Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ernæringsassistent til Skovby Børnehus

Skovby Børnehus søger en ernæringsassistent på 30 timer pr. 1. juli 2020.

Er du en glad person, der brænder for at lave spændende og sund mad i et legende miljø med et stærkt fællesskab? Så skal du søge denne stilling.

Vi har et stort, velfungerende produktionskøkken, som leverer mad til hele Skovby Børnehus. I køkkenet er der en køkkenansvarlig og tre køkkenmedhjælpere, og så søger vi nu en køkkenassistent.

Skovby Børnehus består af to afdelinger. Den ene afdeling er Guldsmeden, som har 108 børn i alderen nul til fire år. Den anden afdeling er Græshoppen, som har 130 børn fra fire til seks år.

Vi har to dejlige store afdelinger med gode rammer, dejlige legepladser og et nærområde med dejlig natur. Du ville skulle varetage arbejdsopgaver i begge huse.

Dine arbejdsopgaver vil være varierede, og du vil have stor indflydelse på dine arbejdsgange.

Arbejdet omfatter blandt andet

  • tilberedning og anretning af maden
  • bagning
  • indkøb og planlægning
  • oprydning og opvask
  • egenkontrol og rengøring
  • samarbejde i husene og inddragelse af børn og personale i køkkenopgaver.

Vi søger en person, der er anerkendende og fleksibel, og som bevarer overblikket og det gode humør - også når det går stærkt. Vi er nysgerrige efter at høre dine tanker om kost og ernæring for børnegruppen og hvad du brænder for at bidrage med.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til informationsmøde 3. maj kl. 15. Kontakt Camilla Laursen i køkkenet på telefon 21 77 61 62 for spørgsmål og tilmelding.
Adressen er Mosegårdsvej 5-7, Skovby, 8464 Galten.

Frist
9. maj kl. 24.00
Samtaler afholdes 11. maj fra kl. 14.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.