Ernæringsassistentelever


I Hospitalsenheden Vest er der to køkkener. Et på matriklen i Herning og et i Holstebro.
Sammen er vi et hospitalskøkken i rivende udvikling, som vil lave Danmarks bedste hospitalsmad til totalt ca. 600 patienter. Derudover leverer vi også mad til ca. 700 spisende i vores personalekantiner. Inden for de næste par år samles produktionen på Regionshospitalet Gødstrup

Vi arbejder med mad til syge børn og voksne og vi forsøger hele tiden, at blive dygtigere til at lave lige netop den mad, syge har lyst til at spise. Vi har eget bageri og der arbejdes så vidt muligt med friske, økologiske og bæredygtige råvarer i bageri og køkkener. Maden laves fra bunden, hvor kvalitet og gastronomi vægtes højt.

Køkkenet og personalekantinen ved henholdsvis Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro har ledige elevstillinger pr. 1. september 2018.

Adgangskrav og uddannelsesforløb:

  • Har gennemført et adgangsgivende grundførløb for ernæringsassistentuddannelsen f.eks GF2 eller EUX.
  • Uddannelsen har en varighed op til 3 årig - vekslende mellem praktik og 3 skoleperioder på Uddannelsescenter Holstebro.
  • Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Kost- og ernæringsforbundet.
  • Mulighed for voksenelev, her gælder følgende:
    • Eleven er fyldt 25 år
    • Har 1 års relevant beskæftigelse, hvilket betyder at eleven inden for de seneste 4 år, før elevkontraktens indgåelse, har været beskæftiget som ikke uddannet med køkkenarbejde i relation til mad og måltider.
Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til:
  • Ida Kamp Nyborg tlf.: 7843 4042
Ønskes praktik i Herning eller Holstebro, må det gerne bemærkes i ansøgningen.

Stillings- og funktionsbeskrivelse til stillingen: Stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet ved at klikke på "søg job". Vedhæft din ansøgning, afgangsbeviser fra tidligere skoleophold og dit CV.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 30. april 2018.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 20.






Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her