Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Espe og Bonderup Gods søger ny Godsforvalter



Vil du stå for den daglige ledelse af et veletableret gods med gode fremtidsudsigter? Trives du med et stort ansvar for drift, og er du ambitiøs? Så har du nu muligheden for at søge en unik stilling som Godsforvalter på en af Sjællands skønnest beliggende planteavlsejendomme.

Om virksomheden
Espe og Bonderup Gods består af fire gårde og er en moderne, veldrevet virksomhed med planteavlsproduktion, skovdrift, naturpleje, boligudlejning og jagtvæsen. Godset drives med tanke på fremtiden, og vi bestræber os på at følge med og tilpasse os til en fortsat mere teknologisk og klimavenlig verden. 

Landbruget består af 646 ha store velarronderede marker, der er veldrænede og ligger samlet med kornafgrøder og frøproduktion. Den kystnære beliggenhed er ideel for frøavl, hvilket er en ekspertise, som vi fortsat agter at videreudvikle. Godset har fuld moderne maskinpark inklusiv GPS styring, og der forefindes lagerfaciliteter for alle markafgrøder, senest suppleret med nyt siloanlæg fra 2019 med en kapacitet på 2.400 ton. Godset har et veldrevet skovbrug på ca. 220 ha og naturarealer på ca. 90 ha. Godset har 22 velholdte og attraktive udlejningsboliger inklusiv erhvervslejemål samt et selvstændigt jagtvæsen, der er ledet af en skytte. For yderligere information om Espe Gods se venligst vores website www.espegods.dk

Stillingen
Du får ansvaret for at motivere og lede medarbejderne samt udvikle den samlede virksomhed med direkte reference til ejeren.  Stillingen indebærer bl.a. følgende ansvarsområder: 

  • Operationel ledelse af samt aktiv deltagelse i markbruget, landskabspleje og samarbejde med tilsynsførende skovfoged
  • Planlægning af opgaver og ledelse af medarbejdere  
  • Køb og salg af driftsmidler, salg af afgrøder i samarbejde med ejer samt økonomisk administration, budgetter og budgetopfølgning i samarbejde med bogholder
  • Aktivt engagement i udarbejdelse, gennemførelse og opfølgning af strategi og målsætninger i samarbejde med ejer 
  • Administration og timeregnskab samt EU-ansøgninger og myndighedsoplysninger i samarbejde med konsulent 
  • Tilsyn og administration af bygninger/boliger og disses vedligehold samt udlejning af boliger og øvrig kontakt med lejerne 
  • Samarbejde med jagtvæsen, der er udlejet på hele godset og ledet af jagtlejerens skytte. 

Om dig
Du forventes at have erfaring med praktisk driftsledelse samt forståelse for alle økonomiske og strategiske aspekter af moderne godsdrift, herunder driftsplanlægning, budgettering, indkøb samt sparring med ejeren om driftsøkonomiske dispositioner. Du forventes desuden at have en uddannelse som agrarøkonom eller driftsleder gerne suppleret med relevante kurser i eksempelvis økonomi og/eller IT. 

Det vægtes, at du er struktureret, operationel, helhedsorienteret, løbende fokuseret på generel forbedring af virksomhedens dækningsbidrag og har gode kommunikations- og lederevner. Som person er du flittig og ambitiøs, du arbejder selvstændigt, tager gerne ansvar samt deltager aktivt i det praktiske markarbejde.  

Vi tilbyder
En spændende og selvstændig stilling, hvor du får mulighed for at træffe store beslutninger, attraktive ansættelsesvilkår samt en god pensionsordning og sundhedsforsikring.  

Da der er bopælspligt, tilbydes også en dejlig og privat beliggende tjenestebolig i naturskønne omgivelser tæt på en fin badestrand. Huset er ca. 250 m2, har eget kontor samt en stor og privat beliggende have. Der er gode lokale muligheder for indkøb, børnepasning, skole og fritidsaktiviteter. 

For yderligere information om stillingen kan du tage kontakt til Elise Moltke-Huitfeldt på +45 20 96 86 35. 

Ansøgning
Vi kalder til samtale løbende så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgning og CV sendes som Word eller PDF fil til Elise Moltke-Huitfeldt via knappen "Send ansøgning". Vi forventer tiltrædelse senest den 1. marts 2021. 

Al henvendelse vil foregå fortroligt. Der vil kunne indgå personlighedstest i rekrutteringsforløbet.  
Ansøgningsfrist senest mandag den 19. oktober 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.