Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Et af Danmarks bedste lungeteam har nu én ledig sygeplejerskestilling - vil du med?

Nu har du en unik mulighed for at søge en sygeplejerskestilling på Lungemedicinsk sengeafsnit, Amager Hospital - da én af vores kolleger har fået job i Grønland.

Vi er et team der er stolte af at arbejde med patienter med lungemedicinske lidelser og gennem Corona pandemien er vi blevet styrket i at lungesygeplejersker kan noget helt specielt. Kunne du tænke dig at arbejde med NIV-behandling til den akutte lungesyge patient? Blive god til at håndtere luftvejslidelser til patienter med KOL, astma, lungecancer og til at yde palliativ pleje til patienter der er uhelbredeligt syge? Så kunne Lungemedicinsk sengeafsnit - Amager Hospital måske være noget for dig.

Vi byder dig velkommen med:

  • Individuel tilrettelagt introduktionsprogram, supervision og refleksion med vores introduktionssygeplejerske
  • Mentorordning
  • Medicinsk sengeafsnit/Akut tillæg fra 1. dag af din ansættelse
  • Kompetenceundervisning hver tirsdag
  • KOMPAS undervisning med månedlige temaer
  • Farmakonomservice alle hverdage
  • Skills- og simulations træning til den respiratoriske dårlige patient
  • Lungemedicinsk specialekursus
  • Indflydelse på egen vagtplan med ’Min tid’
  • Kompetente og engagerede kolleger hvor du aldrig føler dig alene
  • En synlig og dedikeret ledelse
  • Et arbejdsmiljø vi er stolte af og som vi prioriterer højt
Amager Hospital er et lille hospital med stolte traditioner og har været en del af Hvidovre Hospital siden 2012. Vi fungerer som én organisation med fælles stabe og med aktiviteter på begge matrikler. Hospitalets overordnede strategi ’Det handler om liv’ - både patientens liv og dit arbejdsliv, er omdrejningspunktet for vores sygepleje og din trivsel.

Den kollega vi søger:

  • Er ansvarsbevidst
  • Er engageret og nysgerrig på egen læring og faglighed
  • Ønsker at yde sygepleje på et højt fagligt niveau
  • Har lyst til at skabe det gode patientforløb og bidrage til høj patienttilfredshed
  • Bidrager til vores skønne imødekommende personalegruppe
  • Værner om vores gode arbejdsmiljø
Stillingen vi tilbyder, er på 37 timer ugentligt i skiftende vagter pr. 1. juni 2021 eller efter aftale. Der er mulighed for at vælge at arbejde enten hver 2. eller hver 3. weekend á 8 timer. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vil du vide mere?

Er du mere end velkommen til at kigge forbi afsnittet eller kontakte afdelingssygeplejerske Annette Kjær Mørck på mail: annette.kjaer.moerck@regionh.dk eller per telefon på 2160 1739.

Du kan også sende din ansøgning via linket senest den 10. maj 2021. Ansættelsessamtalen aftales ud fra din kalender. Dine kommende kolleger og jeg glæder os meget til at møde dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.