Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Et børneliv kan ikke leves om igen! Bliv pædagog i Nørreskoven i Værløse

Genopslag.

”Et børneliv kan ikke leves om igen” – og derfor mangler vi dig, der vil være med til at skabe den bedst tænkelige hverdag for vores børn i Børnehuset Nørreskoven.

En sjældent udbudt stilling er nu ledig i Nørreskoven i Værløse, og vi kan derfor tilbyde en fast pædagogstilling i børnehaven. Stillingen er på 35 timer med mulighed for at ønske færre eller flere timer.

Nye lokaler og mere på vej
Børnehuset Nørreskoven er en integreret institution med 44 børnehavebørn og 22 vuggestuebørn. Børnehaveafdelingen er netop blev udbygget og fremstår lys, ny og opdateret med den nye tilbygning. Vi har indtaget de nye lokaler og nyder gulvvarmen, når vi kommer ind fra legepladsen – som vi kan holde et vågent øje med gennem de store åbne glasfacader. Her finder du også zebrastuen, hvor du får base.

Køkkenet står nu for tur og vi regner med, at det står fuldt ud opgraderet og ombygget inden længe. Så kan vi gå fra madpakker til madordning. Det glæder vi os til.

Vuggestuen holder til i det oprindelige hus. Her er der masser af ”hygge” og rolige omgivelser.

Tæt samarbejde og masser af udeliv
Vi er passionerede og brænder for at udvikle hvert enkelt barn. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden på tværs i huset” – Citat Sasja (medarbejder, der har været i Nørreskoven siden 2006).

Vi har mange forskellige kompetencer i huset, vi sparrer med hinanden og bytter rundt, hvis der er behov. Fx hvis der er brug for ekstra hjælp til en børnegruppe, sprogindsats eller tilsvarende.

Huset er omringet af den skønneste legeplads med masser legemuligheder og med et eget lille ”bjerg” midt på legepladsen. Vi har to bålhuse med mulighed for at lave bål i det ene. Masser af gode naturmuligheder, gemmesteder og ikke mindst udfordringsmuligheder. Vi bruger gerne vores el-ladcykler til at gå på opdagelse i nærområderne og skoven.

Når vi kommer ind med røde kinder og fulde af frisk luft, så træder vi ind i et hus, der oser af charme, nærhed og ikke mindst nærvær - klar til at tage i mod dig!

"I Nørreskoven har vi en meget engagerede forældregruppe, som har et godt og behageligt samarbejde med de ansatte om at skabe et lærerigt og trygt miljø for vores børn" - Citat Mette (forældre til barn i børnehaven og bestyrelsesformand)

Vi kan tilbyde:

  • En sjælden udbudt fast pædagogstilling
  • Et sted med ”højt til loftet” og masser af udviklingsmuligheder
  • Kollegaer, der er fagligt dygtige – men også sjove og ikke mindst nærværende
  • Masser af udeliv, også helt ekstraordinært i denne særlige tid
  • En aktiv og engageret forældregruppe
  • Plads til nye ideer
  • En oase af et sted, hvor du hurtigt vil føle dig hjemme
  • Et mindre sted, med alle åbenlyse fordele.

Vi forventer, at du:
  • Gerne vil være med at skabe ”det bedste børneliv” for børnene i Nørreskoven
  • Er uddannet pædagog
  • Har stor lyst til aktivt at byde ind i arbejdet med de nye styrkede læreplaner
  • Sætter pris på teamarbejdet, arbejdsfællesskaber og samskabelse
  • Er åben, nysgerrig og reflekterende i din tilgang til arbejdet
  • Er positiv, fleksibel og har et godt humør
  • Du reflekterer over hverdagsrutinerne, aktiviteterne og børnekulturen i samarbejde med dine kollegaer og leder
  • Du har gode samarbejdsevner, er engageret i dit arbejde og tager ansvar
  • Du er god i både mundlig og skriftlig kommunikation
  • Enten er nyuddannet (eller bliver uddannet i starten af 2021) eller erfaren – men er fagligt velfunderet
  • Er mødestabil.

I Furesø Kommune arbejder vi med:
  • Tidlig opsporing
  • Fælles læringssyn 0-18 år
  • En dannelsesrejse for dagtilbud og skoler
  • Sproglige læringsmiljøer
  • Tværfagligt samarbejde med andre relevante faggrupper.

Hvis du vil besøge Børnehuset Nørreskoven og vide mere om jobbet, kan du kontakte medarbejderne på tlf. 7235 8495 eller dagtilbudsleder Sadedin Jepsen. Han sidder klar på tlf. 7216 5988.

Ansøgning, samtale og kontakt
Ansøgningsfristen er den 26. februar 2021, vi holder samtaler løbende. Ansættelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Send os din ansøgning, dit CV og uddannelsesbevis digitalt via elektronisk link.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra Principperne i Ny Løn.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. 

Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.