Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ETL-udvikler med stærk data- og forretningsforståelse (genopslag)

Hvidovre, Koncern IT, Rigspolitiet
Vil du være med til at løfte politiets it til et nyt niveau, og samtidig blive en del af en it-afdeling i rivende udvikling? Du har nu muligheden for at få en central rolle og få opgaver på tværs af politiet, hvor du kommer til at arbejde med en lang række forskellige forretningsområder.

Vi har travlt, og mange spændende opgaver står i kø for at blive omsat til værdi for politiforretningen. I forlængelse heraf er der en stigende efterspørgsel efter effektivisering af processer og sagsgange, hvor vores formål er at udvikle og understøtte processen gennem flytning og sammenstilling af data.

Om jobbet
Som udvikler er du en del af sektionen Data Warehouse og Business Intelligens. Du er en del af et team af erfarne kollegaer, som vægter samarbejde, faglige udfordringer, vidensdeling og professionalisme højt. I vores arbejde med at udvikle nye løsninger til politiet bruger vi de nyeste teknologier i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Som udvikler er du med i hele ETL-processen lige fra analyse og design til udvikling og implementering. Du sikrer den nødvendige integration og konsolidering af data på tværs af underliggende systemer, således at de relevante interessenter kan tilgå og anvende systemer og data. I din hverdag navigerer du i et komplekst it-landskab og arbejder bredt med forskellige værktøjer, såsom Informatica PowerCenter, QlikView og MS SQL Serverplatformen. Du indgår desuden i forskellige tværfaglige samarbejde med interne og eksterne relationer i udvikling af nye og eksisterende løsninger, hvor du bidrager med den nødvendige ekspertise i projektgruppen.

Du således er en vigtig brik i både den operationelle og strategiske opgaveløsning, hvor du blandt andet bidrager til opbygningen af et center of excellence og udviklingsmetoder indenfor Data Warehousing.

Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du har en relevant it-teknisk uddannelse og gerne suppleret med en ITIL certificering. Alternativt kan du have anden uddannelsesmæssig baggrund og indsigt og forståelse for det it-tekniske område gennem flere års praktisk erfaring. Vi ser gerne, at du har minimum 3 års erfaring indenfor Data Warehouse.

Analyse og design af Data Warehouse løsninger falder dig naturligt, du navigerer fortroligt på forskellige database- og integrationsteknologier, og du har erfaring med et eller flere rapporteringsværktøjer. Du har en struktureret tilgang til opgaveløsning, hvor du trives med at varetage både nye og eksisterende løsninger i overensstemmelse med standarder og best practice. Du motiveres af at have ansvaret for god planlægning, dokumentation og overdragelse, hvor du sikrer den nødvendige kvalitet gennem hele processen. Dertil er du nysgerrig efter at lære nye metoder og blive udfordret på det, du kender.

Personligt er du energisk og er lydhør i samarbejdet med andre, hvor du bidrager positivt til teamet og til øvrige samarbejdsrelationer. Du trives med at skabe gode relationer og samarbejde på tværs, og du kan lide rollen som formidler eller ”oversætter” af it-teknisk viden til forskellige faggrupper. Du kommunikerer på et højt fagligt niveau på dansk, både på skrift og tale. Tilligemed behersker du engelsk på et teknisk niveau, både mundtligt og skriftligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted vil være Rigspolitiet Koncern IT med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder John Anker Møller på telefon 91 35 76 52. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis – vi foretrækker, at du oploader alle dokumenter i pdf-format.

Vi forventer at afholde samtaler d. 3. maj 2018.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Koncern IT
Cirka 400 medarbejdere i Koncern IT udvikler og driver it-systemer for politiets omkring 15.000 ansatte, heraf 11.000 polititjenestemænd. Vi styrer it-projekter, udvikler softwareløsninger og sikrer med drift og support, at it-understøttelsen hjælper politiforretningen med at forebygge og forhindre kriminalitet. Koncern IT er organiseret i fire centre: Strategiske Stabe, Service, Udvikling, Drift og Ledelsessekretariat.
Ledelsesmæssigt har vi fokus på at udvikle alle ansatte, både professionelt og menneskeligt. Vi samarbejder på tværs af organisationen om at løfte kvaliteten og understøtte politiets kerneopgaver. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vort arbejde. Vores daglige sparring er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt på i morgen.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og politiet på Færøerne. Rigspolitiet sætter retningen og udarbejder overordnede strategier for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her