Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

EUC Nordvest søger underviser til matematik på Teknisk Gymnasium

Er du uddannet cand.scient., cand.polyt. eller lignende, og brænder du for matematik og det naturvidenskabelige område? Har du lyst til at undervise og formidle din viden videre til unge, lærelystne elever? Så er du måske lige netop dén person, vi søger til at undervise vores tekniske eux-elever i matematik A på Teknisk Gymnasium i Thisted.

Har du lyst til at blive en del af vores fantastiske team, og er du det rette match for os, kan vi tilbyde en spændende, udfordrende og alsidig hverdag.

Som underviser hos os bliver du en del af et inspirerende fagligt og socialt miljø med gode kollegaer og et godt arbejdsklima. Vores elever er motiverede med en stor lyst til at lære, så vi forventer, at du tilgår dine opgaver med ildhu og engagement - og som en selvfølge deltager aktivt i tværfagligt samarbejde og andre skolerelaterede aktiviteter.

Vi gør brug af de muligheder som Thy og Mors byder på til udvikling af vores faglige forløb og sociale aktiviteter for eleverne, som f.eks. virksomhedssamarbejde eller surfing for eleverne ved Cold Hawaii i Klitmøller.

Kvalifikationer

Relevant akademisk uddannelse inden for det naturvidenskabelige område, som for eksempel cand.scient. eller cand.polyt., med undervisningskompetence i matematik på gymnasialt niveau - og gerne i kombination med undervisningskompetence i et andet gymnasialt fag som f.eks. fysik, programmering, musik eller idræt. Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesdato: 1. februar eller snarest derefter.
Ansættelsen er et deltidsvikariat frem til juni 2021. Ansættelsesgraden er på 80% på af en fuldtidsstilling. Ansættelsesgrad afhænger af ansøgeres kompetencer.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og kompetencestyrelsen under skatteministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning

Ansøgningsfrist:  17. januar 2021.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2038. Send ansøgning her.

Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Kent Kjær Urup Hansen på kkuh@eucnordvest.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.