Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

F-35 Programkoordinator

Vil du være med til at sikre, at anskaffelsen af Danmarks nye kampfly bliver succesfuld?

Om os

F-35 kampflyprogrammet er en programorganisation i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som gennemfører kontrahering, planlægning og koordination af indfasningen af den nye kampflykapacitet i Forsvaret. Der er tale om den største materielinvestering i Forsvaret i nyere tid og en anskaffelse af stor vigtighed for Danmark. Vi har til opgave at realisere indholdet af den politiske aftale vedrørende anskaffelse af F-35. Derfor stiller vi høje krav til os selv og vores samarbejdspartnere.
Forsvarets fremtidige F-35 kampfly er en højteknologisk, moderne og kompleks kapacitet, hvor en effektiv styring og koordination af programmets projekter er en essentiel forudsætning for en succesfuld implementering af flyet i det danske forsvar. En implementering som har stor politisk bevågenhed.
Vi er derfor afhængige af et godt og smidigt samarbejde med såvel interne som eksterne interessenter og samarbejdspartnere. Faglighed og gode samarbejdsevner er i højsædet. Vores arbejdsklima er kendetegnet ved en god og uformel tone med fokus på resultater. Vi lægger endvidere vægt på gode betingelser for din personlige udvikling som medarbejder.

Om stillingen

Stillingen indgår i Koordinations- og planlægningskontoret som består af et erfarent team af militære og civile medarbejdere.
Det primære sagsområde vil være relateret til:
- Programplanlægning og koordination i rammen af det globale partnerskab.
- Varetagelse af planlægningsopgaver for programmet.
- Varetagelse af koordinerende aktiviteter i relation til programgrundlag og projektleverancer.
- Varetagelse af funktionen som programmets risikomanager.
- Udarbejdelse og opdatering af programmets konceptuelle grundlag.
- Deltagelse i relevante møder på ledelses- og arbejdsgruppeniveau i F-35 programmets regi.
- Bidrage til udarbejdelse af konsoliderede status- og beslutningsoplæg til programstyregruppen, programbestyrelsen og FMI direktion.
Du vil fungere som programkoordinator være ansvarlig for programmets overordnede programplan som afspejler en række projekter fordelt på struktur, personel, uddannelse, træning, logistik og vedligeholdelse, IT og etablissement med tilknyttede projektledere og specialister fra hele forsvaret.
Jobbet stiller store krav til dine evner til at samarbejde og koordinere på tværs af programmet, myndigheder, faggrene og specialer. Endvidere skal du varetage rollen som programmets risikomanager samt bidrage til den øvrige opgaveløsning i kontoret.
Opgaverne løses i tæt koordination med den øvrige kampflyorganisation, herunder projektledere og eksperter fra blandt andet Flyverstaben, Forsvarsministeriets Etablissementsstyrelse og Fighter Wing Skrydstrup.
Du må forvente et udbredt samarbejde med kollegaer fra de øvrige nationer i F-35 partnerskabet og hyppig dialog med programorganisationen i USA.

Stillingen har fast tjenestested i Ballerup. Du må påregne nogle arbejdsdage ved Fighter Wing, samt et par årlige tjenesterejser til bl.a. USA.

Om dig

Du er officer og har gennemført VUT-II/L, Stabskursus eller anden tilsvarende akademisk uddannelse. Er du MMS-studerende (kaptajn/kaptajnløjtnant), der søger udfordringer på M331-niveauet og opfylder ovennævnte krav, vil du kunne komme i betragtning til stillingen.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som sagsbehandler gerne ved Flyverstaben og/eller Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse.
Alternativt er du civil med en afsluttet kandidatuddannelse og relevant erhervervserfaring.

Vi forventer at du kan dokumentere relevante arbejdserfaringer fra arbejde med programplanlægning og risikostyring i Forsvaret eller tilsvarende.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har gode skriftlige og mundtlige fremstillingsevner – både på dansk og engelsk
- har gode analytiske evner
- er engageret og har gode samarbejdsevner
- kan håndtere mange bolde i luften på en gang
- har erfaring med internationalt samarbejde

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Har du en kandidatuddannelse vil du blive ansat som specialkonsulent og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte oberstløjtnant Thomas N. Pedersen ved Forsvarsministeriets- Materiel- og Indkøbsstyrelse, på telefon 6187 1960. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajn Jasper Klemp vilgaard på tlf. 72819138.
Ansøgningsfristen er søndag den 11. februar 2018. Vi forventer at afholde samtaler snarest herefter.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her