Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

FÅ DRØMMEJOBBET SOM SALGSASSISTENT HOS NIPPON SPORT

Har du en brændende interesse for kampsport og erfaring med salg (gerne fra butik), så har vi drømmestillingen som salgsassistent til dig!

OBS: Følgende er krævet:
- Viden om og interesse for kampsport
- Kørekort

Hos Nippon Sport er vi glade for, at vi igen har brug for nye medarbejdere. Vi har en stilling åben til dig, som er udadvendt, positiv og brænder for kampsport. Du møder altid med godt humør og høj kundeservice er vigtigt for dig.

Dit arbejde vil være at servicere vores kunder i butik, og ude hos kunderne, til klubarrangementer, stævner mm. Du vil møde nye mennesker hver dag, og der er aldrig to dage som er ens.


Om dig:
Din uddannelsesmæssige baggrund er underordnet, men du har erfaring med salg eller har tidligere stået i en butik og ved, hvordan en vekslende dagligdag med mange spændende opgaver forløber. Du møder altid motiveret og med godt humør og sætter en ære i at yde kundeservice på højt niveau.

Du har kørekort og er interesseret i opsøgende salg, da vores kunder er i flere dele af landet. Du er indstillet på at arbejde i weekenden mod mulighed til at kunne få fri nogle af ugedagene.

Sidst men ikke mindst brænder du ligesom os for kampsport. Du har en bred interesse for kampkunst og er villig til at tilegne dig nogen viden om de forskellige stilarter.

 

Om Nippon Sport 
Nippon Sport er Danmarks ældste kampsportsforretning med mere end 30 års erfaring. I organisationen omkring Nippon Sport er der 15 medarbejdere og udover den fysiske butik på Vesterbrogade betjener vi hundredevis af kunder hver dag i vores forskellige webshops. Nippon Sport gennemgik en modernisering i 2013 da virksomheden fik nye ejere. Ambitionen er at blive den førende leverandør af alt indenfor kampsport, crossfit og fitness til private og klubber.

Du bliver altså del af et stærkt team af dygtige medarbejdere, der hver dag arbejder hårdt for, at Nippon Sport er det foretrukne sted at handle udstyr.

 

Sådan ansøger du:
Skriv en mail til jobs@nippon.dk med overskriften ”Ansøgning salgsassistent Nippon Sport” med følgende indhold:
- Ansøgning
- CV med billede
- Skriv gerne hvornår du tidligst ville kunne tiltræde

Har du spørgsmål til stillingen, bedes to ligeledes skrive til jobs@nippon.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her