Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Facadespecialist med interesse for dynamiske facader og produktdesign

Vi søger lige nu en facadespecialist med interesse for dynamiske facader og produktdesign til Rambølls afdeling for Facadeteknik.

Området inden for facader er i rivende udvikling. Både i forhold til optimering af indeklima, energiforbrug, anvendelse af nye materialer og fokus på drift og vedligeholdelse. Hos os får du mulighed for at arbejde med facadedesign inden for alle aspekter af byggeprocessen, fra den tidlige designfase til produktion, montering og drift. 

Er det dig? Klik på apply-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds  
Hos Rambøll kan du være med til at flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid. Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Du bliver en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden 

Bliv en del af vores afdeling for Facadeteknik i København
Som vores nye facadespecialist bliver du en del af vores afdeling for Facadeteknik i Rambølls hovedkontor i Ørestaden. Vi er et tværfagligt hold på 10 facadespecialister, der tæller arkitekter, produktdesignere, facadeingeniører og bygningskonstruktører. Facadeteknik inkluderer også virksomheden Art Andersen, der er blandt de førende inden for design, udvikling, produktion og leverance af avancerede facade- og solafskærmningsløsninger.

Opgaverne du kommer til at arbejde med spænder vidt.

  • Vi rådgiver bygherrer, arkitekter og entreprenører om facadedesign

  • Vi udvikler facadeelementer og -løsninger. Vi designer, regner på og producerer dynamiske facader, der forbedrer bygningers indeklima og reducerer deres energiforbrug

  • Vi deltager i syn og skøn og står for udbedring, når en facade ikke lever op til de gældende krav, eller den svigter.

  • Tonen i afdelingen er uformel, og du får stor frihed til selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver. Samtidig kan vi garantere dig høj faglig sparring, og en ledelse der har fokus på at understøtte din succes i dine projekter.

    Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder:

  • Specialistrådgivning inden for facadeteknik (Facade Engineering)

  • Produktudvikling af facadeelementer og -systemer, statiske såvel som dynamiske

  • Projektering, fagtilsyn og projektledelse

  • Dit udgangspunkt for konstant udvikling
    Fra din første dag støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi forventer, dit faglige udgangspunkt er:

  • Du har en relevant byggeteknisk uddannelse som for eksempel bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør

  • Gerne 5 års relevant erhvervserfaring fra arbejde med facader som enten rådgiver eller udførende

  • Det er en fordel hvis du er fortrolig med brug af 3D-tegneprogrammer som for eksempel Revit eller AutoCAD

  • Du besidder, eller har lyst til at hurtigt at oparbejde, specialistviden om detaljeret og kompleks byggeteknik med særligt fokus på facader og produktdesign

  • For at lykkes i jobbet er det vigtigt at du har gode analytiske evner og er teoretisk velfunderet. Det er også et plus, hvis du har erfaring med produktions- og byggeprocesser. Du får en bred kontaktflade i dit daglige arbejde, når du skal samarbejde med bygherrer, fagspecialister, producenter og entreprenører. Du skal derfor være i stand til at formidle dine resultater professionelt til kunder såvel som samarbejdspartnere med forskellige faglige baggrunde. 

    Velkommen til vores division for Specialized Engineering
    Vores afdeling er en del af Rambølls stærke konstruktionsfællesskab i Ørestaden, hvor vi er mere end 100 dygtige konstruktionsfolk fordelt over fire afdelinger dedikeret til byggeri. Hver afdeling har sit markedsmæssige fokus inden for henholdsvis højhuse, store projekter, pharma samt offentlige, og/eller private sports- og kulturbyggerier. Vi bemander vores projekter på tværs af afdelingerne, så vi stiller det stærkest mulige hold hver gang.

    Rambøll i Danmark
    Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 12 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

    Har du spørgsmål?
    Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Specialist Manager Søren Peter Kristensen på spk@ramboll.dk eller 5161 7598 eller Afdelingsleder Peter Lund Christensen på ptc@ramboll.dk eller 5161 8417. 

    Sådan ansøger du
    Du skal ansøge online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. 

    Der er deadline for ansøgning den 30.april 2021.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.