Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Færdselsstyrelsen søger to jurister

Er du færdig med jurastudiet, så tilbyder vi en spændende og lærerig udfordring! 
 
Motiveres du af god produktion og effektiv sagsbehandling, kunne du være vores nye medarbejder der skal sikre den daglige drift. Synes du at krydsfeltet mellem jura og politik og kan du lide en afvekslende hverdag med fokus på solid juridisk sagsbehandling og proaktiv udvikling? 
Hvis ja, kan du være en af vores nye kollegaer. 
Vi søger to jurister til barselsvikariater i team teknik og team kørekort.   
 
Som juridisk sagsbehandler får du en afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver. Her får du et indblik i administrationen og sikringen af en vigtig del af Danmarks infrastruktur.  Færdselsstyrelsen arbejder med regulering og tilsyn med færdsels- og bilområdet. Vi administrerer færdselslovens regler, træffer afgørelser i konkrete sager, udsteder vejledninger, ligesom vi behandler generelle og overordnede spørgsmål vedrørende de enkelte sagsområder.  
  
Dagligdagen i team teknik 
Din primære opgave bliver at håndtere borger- og myndighedshenvendelser og behandle klagesager, hvilket betyder, at du dagligt er i kontakt med en bred gruppe af mennesker. Derudover varetager du sammen med dine kollegaer også spændende departementsbetjening. En anden opgave vil være at kommunikere med andre afdelinger i Færdselsstyrelsen og bidrage med viden og vejledning om vores område.  
 
Dagligdagen i team kørekort 
Stillingen vil give dig indblik i administrationen vedrørende erhvervelse af kørekort, køreuddannelse og kørelæreruddannelsen. Dine primære opgaver vil være behandling af klagesager samt håndtering af telefoniske og skriftlige henvendelser fra borgere og myndigheder. En anden opgave vil være at samarbejde med Færdselsstyrelsens andre afdelinger og bidrage med viden om vores område. Herudover vil du på sigt, sammen med dine kollegaer, skulle varetage departementsbetjening.  
 
Vi forestiller os, at du:  
• Fungerer bedst, når du indgår i teamsamarbejde 
• Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt 
• Forstår at gøre jura forståeligt og anvendeligt for andre end jurister 
• Kan arbejde struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen 
• Har et godt drive og trives i en dynamisk organisation i udvikling 
• Er venlig med et glimt i øjet og brænder for god service og korrekt sagsbehandling 
• Er grundig, ansvarsfuld og selvstændig 
• Er nyuddannet eller har et par års erfaring 
• Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation 
 
Løn og ansættelsesforhold 
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Der er tale om en tidsbegrænset stilling med ophør den 28. februar 2019. 
 
Færdselsstyrelsen, hvem er vi… 
Færdselsstyrelsen er beliggende i Ribe med base i Amtsgården, hvor vi har moderne og åbne kontorlokaler. Du vil blive en del af en ung styrelse, hvor du får mulighed for at præge din arbejdsdag og -opgaver. Derudover vil du blive en del af en arbejdsplads med sociale og faglige arrangementer på tværs af områder. 
 
I Færdselsstyrelsen er vi mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister. Vi har siden 1. februar 2016 været placeret i Ribe. 
Færdselsstyrelsen er en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og hører under Transport, Bygnings-, og Boligministeriet. Styrelsen har ansvaret for færdsel, syn, køre- og hviletid og bilteknik, hvor kerneområderne er tilsyn og regulering.  
 
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du kan være med til at skabe din egen karriere, og med engagerede kolleger og en arbejdsdag, der rummer plads til fritid og familieliv. Udover et varieret og udfordrende job, som kræver høj faglig kvalitet, lægger vi vægt på løbende kompetenceudvikling samt udvikling gennem ansvar og indflydelse på egne opgaver. 
 
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne. 
 
Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk. 
 
Yderligere information 
Du kan få mere at vide om stillingerne hos kontorchef Jesper Høgh Bach på tlf. 41 87 18 18. 
 
Ansøgning 
Send din ansøgning via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.tbst.dk  
 
Vi skal modtage din ansøgning senest den 18. februar.
 
Ansættelsessamtaler vil afholdes løbende.  
Du må gerne gøre os opmærksom på, hvilket team du søger til.  
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her