Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Færgefører til Hjarnø Færgefart

Hjarnø er smukt beliggende i indsejlingen til Horsens Fjord med 110 indbyggere. Hjarnø færgefart sejler mellem Snaptun og Hjarnø, hvor der er en overfartstid på 4- 5 min. og 30 ordinære afgange i døgnet. Færgen er 19,8 Brt. en-mands betjent op til 24 passagerer og 5 biler, med 2 mands besætning op til 48 passagerer.

Er du udadvendt med lyst til at yde passagerer, fastboende såvel som turister en god service, engagerer du dig i dit arbejde, er stabil og besidder faglig stolthed, så ønsker vi du bliver vores nye færgefører/kollega og en del af besætningen på 5 mand og 4 billettører.

Vi tilbyder:

  • Fuldtids i en fleksibel rullende tørn med 8 til 9 vagter om måneden. Vagten løber fra kl. 12 middag til 12 næste dag, der forekommer også nat ture. Færgen ligger over på øen, hvor der er overnatningsfaciliteter.
  • Løn iht. overenskomst med FOA.
  • Godt arbejdsmiljø og en uformelt omgangstone med gode stabile kollegaer.
  • Tiltrædelse 1. April 2018.

Vi forventer, at du har:

  • Bevis som min. Bedstemand, Duelighedsbevis som motorpasser.
  • Radiobevis (ROC).
  • Farlig Gods bevis for mindre færger.
  • Bevis som sygdomsbehandler.
  • Søsikkerheds kursus.
  • Sundhedsbog.

Trives du med kort sejltid, mange afgange, billettering af hyggelige øboere og turister, så er det noget for dig! I sommerperioden er der billettør ombord fra kl. 10 til kl. 16 og i øvrigt når passagerer antallet forventes over 24. Du vil ligeledes indgå i arbejdet med vedligeholdelse i henhold til færgens SMS.

Ansøgningsfrist senest 9. februar 2018.

Har du lyst til at arbejde i færgefarten på Horsens fjord, så send din ansøgning til, eller ring for flere oplysninger.

Overfartsleder: Flemming Walsted

Telefon: 5379 5512

Mail: overfartsleder@hjarnoefaergefart.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her