Fagdirektør for selskabsområdet i den kommende Skattestyrelse - genopslag

Vil du gå forrest i arbejdet med til at sikre en nem og korrekt skattebetaling for selskaber i Danmark? Og kan du sikre høj kvalitet, når mere end 700 medarbejdere løser  vejlednings-, afregnings- og kontrolopgaver? Så er du måske den nye fagdirektør for forretningsområdet Selskab i den kommende Skattestyrelse. 
 
Du får det overordnede ansvar for selskabsområdet, lige fra de mindste anpartsselskaber til Danmarks største koncerner.  Det er en central opgave med stor politisk og mediemæssig bevågenhed, da selskabernes skatte- og afgiftsbetaling bidrager til at sikre fundamentet for velfærdssamfundet. 
 
Du skal via arbejdet med vejledning og kontrol være med til at sikre, at selskaber fonde og foreninger betaler de korrekte skatter og afgifter. Og sagsbehandlingen skal understøtte, at kontakten med Skattestyrelsen foregår tillidskabende, ordentligt, korrekt og effektivt. 
 
En stor opgave vil blive at videreudvikle kontrolindsatsen i retning mod en mere systematisk og analytisk tilgang baseret på data, rapporter og målinger. 
 
Til fagdirektørområdet er der tilknyttet tre underdirektørområder; Små og mellemstore selskaber, Store selskaber samt Selskabsprocesser.Derudover får du det faglige og personalemæssige ledelsesansvar for 35-40 ledere og ca. 725-775 medarbejdere.
 
Det forventes, at den kommende fagdirektør: 

  • Har dokumenteret erfaring med arbejde med tværgående processer og fagligt komplekse problemstillinger.  
  • Har stærk analytisk sans og erfaring med at  anvende databaserede analyser mm.  i den daglige opgaveløsning.  
  • Kan foretage strategiske prioriteringer, træffe beslutninger og skabe holdbare resultater. 
  • Er en inspirerende og troværdig leder, der kan motivere og sætte klare mål. 
  • Har betydelig ledelseskapacitet og gennemslagskraft. 
  • Kan navigere i et politisk landskab. 
  • Har gode kommunikative evner og kan skabe gode relationer både internt og eksternt. 
  • Relevant akademisk baggrund eller erfaring på tilsvarende niveau 
 
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du erfaring fra en statslig arbejdsplads. 
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Stillingen forventes klassificeret i lønramme 39/løngruppe 3. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen ønskes besat på åremål. 
 
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. 
 
Dit arbejdssted vil indtil videre være Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.
 
Tiltrædelse 
1. maj 2018 eller snarest derefter. 
 
Frem mod etableringen af den kommende Skattestyrelse vil ansættelsen være som fagdirektør i SKAT, og du vil få reference til direktøren for området. Den 1. juli 2018 etableres Skattestyrelsen, hvor din reference vil være til direktøren for Skattestyrelsen. 
 
Ansøgning 
Send senest den 1. marts 2018 din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen”. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen. 
 
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler, hvorfor vi meget gerne modtager din ansøgning snarest.  
 
I udvælgelsesprocessen samarbejdes med konsulentfirmaet Mercuri Urval A/S. Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå test i ansøgningsprocessen.  
 
Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til Marianne Ruager, på tlf. 72 37 53 56. 
 
Om Skattestyrelsen 
”Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. Koncernens vigtigste opgave er at sikre, at borgere og virksomheder nemt og korrekt betaler deres skatter, afgifter og gæld til det offentlige. Du kan læse mere herom på http://www.fra1til7.dk.”
 
Skattestyrelsens kerneopgave vil være afregning, vejledning og kontrol af skatter og afgifter i den danske skatteforvaltning. Skatter og afgifter udgør langt størstedelen af indtægterne til det offentlige og er dermed et helt afgørende grundlag for finansieringen af de danske samfund. Styrelsen vil blive ansvarlig for, at der implementereres arbejdsgange, processer og systemer, som giver en mere effektiv og korrekt betaling af skatter og afgifter, samt ansvarlig for at sikre at vejlednings- og kontrolarbejdet bliver tæt integreret. 
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:18. januar 2018
Udløbsdato:14. marts 2018

Direktør til AURA Fiber søges

betterpeople A/S

Nøgleposition til solid virksomhed i vækst Som direktør for AURA Fiber får du en nøgleposition i en ambitiøs, kvalitetsbevidst vækstvirksomhed, der bestræber sig på at levere den bedste kundeoplevelse til både internet-, tv- og telefonikunder. Du få...
Indrykket:22. februar 2018
Udløbsdato:19. april 2018

Direktør - Vest

UnikRecruitment

Aarhus
Vor kunde er en veldrevet og solid virksomhed med årelang erfaring inden for sit virkefelt. Virksomheden driver projekt og serviceforretning på tværs af landet med særlig vægt på bygge og anlægssektoren. Stærke ledelsesværdier og professionel kundef...