Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faggruppeleder til Tømrerfunktionen i Driftsenheden

I Rebild Kommune har vi en velfungerende entreprenørenhed, i daglig tale Driftsenheden, med ca. 50 dygtige og engagerede medarbejdere. Vores faggruppeleder for Tømrerfunktionen, har valgt at gå på pension pr. 1. april 2018, og vi søger derfor en faggruppeleder til varetagelse af den daglige ledelse af Tømrerfunktionen.

Dit job og dine medarbejdere
Driftsenhedens samlede ledelse består foruden driftslederen af faggruppeledelsen. Som faggruppeleder for Tømrerfunktionen får du den daglige personaleledelse af 3 tømrere, Tømrerfunktionen har eget værksted på materielgården, og varetager vedligeholdelsesopgaver for kommunale bygninger som børnehaver, skoler, ældrecentre, tandlæger og materielgårde, som bestilles af den enkelte kontraktholder. Ved større opgaver varetager faggruppelederen koordination med øvrige håndværker. Dette sker i tæt samarbejde med kommunens centrale bygningsingeniører. Tømrerværkstedet varetager desuden bestillingsarbejde, for boligændringer og tilpasninger af borgerens eget hjem, vedligeholdelse og opbygning af legepladser, på basis af legepladsinspektørens rapporter og opsætter valgmateriale ved valgstederne. Tømrerfunktionen er en meget fleksibel enhed med klart mål at være en professionel og konkurrencedygtig leverandør, som indfrier de aftalte målsætninger for områderne, kvalitet, pris og serviceniveau.
Det forventes, at du fagligt kan sparre med medarbejderne og interne bygningsingeniører og eksterne leverandører. Du kan styre en mangeartet opgavepulje, samt forestå arbejdsplanlægning, opfølgning, vejledning, evaluering, samt afslutte opgaver med følgende økonomistyring.

Du udviser stor tillid til dine medarbejdere og formår at få det bedste ud af dem. Du er lyttende, handlingsorienteret og inddragende samt evner at holde fokus på kerneopgaverne og får dem afsluttet.

Dit job

  • Planlægge, tilrettelægge og koordinere opgaver, således at terminer og aftaler overholdes til aftalte tid og kvalitet. Varetage diverse materialeindkøb i forbindelse med opgaveløsning
  • Daglig personaleledelse for dine tømrere. Du forstår at inddrage dine medarbejdere og derved sikre, at I når jeres mål gennem samarbejde
  • Tilbudsgivning, økonomi og ressourcestyring med budgetansvar for fagområdet, samt at sikre udvikling og optimering af tømrerfunktionen
  • Sparringspartner for kontraktholder/opgavestiller og interne bygningsingeniører. Du forstår at skabe gode og langsigtede relationer samt at du er fagligt velfunderet
  • Aktivt deltage i interne møder, herunder planlægnings- og opfølgningsmøder
  • Aktivt integrere arbejdsmiljø og sikkerhed i planlægning og udførelse af arbejde, samt sikre gældende lovgivning overholdes
  • Dispositionsvagt 24/7 for at imødekomme akutte situationer ved skader, indbrud, alarmer mv.
  • Deltage aktivt i digitaliseringsprojekt og indkøring i egne fagområder
  • I vinterhalvåret skal du forvente at indgå i Driftsenhedens vintertjeneste, som vinterudkaldsvagt, sammen med øvrige kollegaer.

Vi forventer, at du:
  • Har en faglig relevant uddannelse samt ledelseserfaring og gerne en lederuddannelse
  • Ledelseserfaring fra lignende stilling, og gerne fra en offentlig/kommunal virksomheder
  • Har hands-on erfaring med planlægning, økonomistyring og administrativt arbejde
  • Har flair for IT og digitale systemer, gerne med kendskab til GIS, OPUS økonomisystem
  • Har en lyttende, handlingsorienteret, inddragende og tillidsskabende ledelsesstil
  • Trives på en travl og omskiftelig arbejdsplads, hvor der til tider skal træffes hurtige beslutninger.

Driftsenheden
Driftsenheden er kontraktstyret med driftslederen som kontraktholder, hvilket medfører en stor grad af selvbestemmelse og krav til optimering og investering i forbedringer. Vi løser en lang række opgaver indenfor kerneydelserne vejvedligeholdelse, tømrerfunktioner, genbrugspladser, vinterberedskab, pleje af bynære parker og naturpleje samt servicering af eget materiel og vognpark. Vi arbejder dels på kontraktmidler fra Rebild Kommunes centre og dels bestillingsopgaver – vi har en årlig omsætning på ca. 30-35 mio. kr. Driftsenheden fungerer som en traditionel udførende entreprenør, og derforuden som samarbejdspartner i projekter med bl.a. centrene.

Vi efterlever devisen ”aftalt kvalitet, pris og tid”, og søger konstant at kunne optimere og effektivisere virksomheden i alle aspekter, så vi kan levere mest muligt.

Vi er en arbejdsplads i udvikling og gennemgår i disse år, en række forandringer – du skal sammen med den øvrige faggruppeledelse og driftsleder sørge for at opretholde en konstant udvikling og lede virksomheden sikkert igennem forandringsprocesserne under hensyntagen til sund økonomi, høj kvalitet og trivsel hos medarbejderne.

Praktiske oplysninger:
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller den 1. april 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Materielgården, som er beliggende på Industriparken 18, Haverslev, 9610 Nørager.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 20. februar 2018 kl. 8.00, men ansættelsessamtaler finder dog sted løbende.

Hvis du vil vide mere:
Hvis der er andet, du har brug for at vide, før du søger, er du meget velkommen til at kontakte Driftsleder Henrik Høyrup på tlf 99 88 76 96.

Send din ansøgning og dit CV ved at trykke på linket.

Du kan læse mere om Rebild Kommune her (http://rebild.dk).

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her