Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fagkoordinator til Myndighed - Center for Sundhed og Pleje

Vi har derfor, i Myndighed – Center for Sundhed og Pleje, Greve Kommune en ledig stilling som fagkoordinator i opslag. Stillingen er på 37 t. ugentligt og ønskes besat snarest muligt.
Som fagkoordinator bliver du en del af en engageret gruppe af visitatorer i Myndighed – Center for Sundhed og Pleje. Her kommer du til at foretage koordinering og sparring til visitationsarbejde primært indenfor ældre- og plejeområde med udgangspunkt i Lov om Social Service og Sundhedsloven.

Jobbet

Opgaveløsning vil særligt være på følgende områder:

  • Rehabiliteringsforløb
  • Hjemmepleje
  • Træning
  • Plejebolig
  • Pasningsorlov
  • Daghjem
  • Hjælperordninger og specialsager (fx BPA-ordninger, Eget valg af hjælper, Ledsagerordninger, Kontant tilskudsordning)
  • Årligt tilsyn på vores driftsenheder og sygeplejevisitation
I jobbet vil du indgå i at skulle tilrettelægge, koordinere og udvikle den daglige drift, medarbejdernes kompetencer, samt kvalitetsudvikle indenfor de forskellige fagområder. I samarbejde med leder af myndighed, chef for det nære sundhedsvæsen og fagkoordinatorkollega på hjælpemiddelområdet, medvirker du som fagkoordinator til at skabe rammerne for opgavernes løsning. Fagkoordinator er ansvarlig for, at prioritere mellem daglige arbejdsopgaver med blik for tilstedeværende ressourcer og kompetencer.

Fagkoordinator giver faglig sparring til visitatorerne, indgår i særlige sagsforløb, samt arbejder med optimering, udvikling og ændring af arbejdsgange.

Du skal medvirke til at sikre fagligt velbegrundede, dokumenterede og helhedsorienterede indsatser.

Dertil medvirker du som fagkoordinator til at skabe et godt tværfagligt samarbejde i og udenfor visitationen, samt at bringe faglige specialisters viden i spil, så den enkelte medarbejders kompetencer bruges, der hvor de er bedst.

Du kan se en nærmere funktionsbeskrivelse via dette link.

Afhængig af behov og ud fra medarbejdernes kompetencer og erfaringsgrundlag tilrettelægger vi sammen og løbende myndighedsopgaverne i teams. Dertil vil dine opgaver i større og mindre omfang være præget af kommunens fortsatte implementering af Fælles Sprog III og Nexus. Har du arbejdet med lignende, er det kun en fordel.

Rent praktisk kommer du til at dele kontor med din fagkoordinatorkollega fra hjælpemiddelområdet og du vil samarbejde med de kolleger – primært sygeplejersker og terapeuter - der som visitatorer til dagligt varetager myndighedsopgaverne.

Personlige og faglige kompetencer som vi lægger vægt på:

  • Relevant mellemlang videregående sundhedsuddannelse - sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut - suppleret med visitatoruddannelse.
  • Solid praktisk erfaring som visitator og indenfor social- og / eller sundhedsområdet.
  • Gerne kendskab til og / eller erfaring med LEAN.
  • Evne til og gerne erfaring med visitation som tager udgangspunkt i borgernes rehabiliteringspotentiale.
  • Erfaring med at sætte mål for tildelte ydelser i samarbejde med borgerne.
  • Erfaring med sagsbehandling herunder klagesagsbehandling samt dokumentation og udviklingsopgaver.
  • Stor selvstændighed i opgaveløsningerne med udgangspunkt i det fastlagte niveau og med fodfæste i kvalitetsstandarder, velbeskrevne arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter vores daglige arbejde og procedurer.
  • Interesseret i stadig at udvikle dig fagligt og stille krav til dig selv, både i forhold til at give og tage imod faglig udvikling.
  • Lyst til at medvirke til en positiv udvikling af afdelingen
  • Pragmatisk tilgang til skiftende og mangeartede opgaver.
  • Gode kommunikative evner, både i tale og skrift.
  • Kørekort til bil.
Vi tilbyder:

  • 1 stilling på 37 timer pr. uge med arbejdsplads i Greve og med udkørsel fra Greve Rådhus.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.
  • Ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt.
  • Faglig sparring og kollegialt sammenhold – fx via tæt samarbejde med fagkoordinator for hjælpemiddelafsnittet.
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor godt humør vægtes højt.
  • Selvtilrettelæggende og fleksibel arbejdstid, under hensyntagen til den fælles opgaveløsning.
  • God kantineordning og motionstilbud.
Løn og ansættelsesforhold:

Løn afklares med forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ved ønske om yderligere oplysninger skal henvendelse ske til Leder af Myndighed, Pernille Ellefsen på mobiltelefon: 20 48 46 90

Samtaler forventes afholdt: Onsdag den 21. oktober 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.