Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faglærer (kostfaglig) til Jyderup fængsel

Brænder du for at undervise mennesker og se dem udvikle sig og drives du af at sætte nye initiativer i gang – så er du vores nye faglærer og kostfaglige medarbejder i Jyderup fængsel.

I vores velassorterede undervisningskøkken ønsker vi at påbegynde og udbyde EUD grundforløb inden for ernæringsassistentuddannelsen. Vi ønsker desuden at tilbyde en bred vifte af AMU-kurser ligeledes inden for den gastronomiske verden. I perioder, hvor der ikke er undervisning, bliver du tilknyttet vores produktionskøkken på lige vilkår med de øvrige medarbejdere, hvor du vil blive beskæftiget med at producere mad og vejlede de indsatte, så de kan hjælpe med produktionen.

Hvem er du?

  • Du har en køkkenfaglig baggrund, gerne med undervisningserfaring
  • Du er i besiddelse af en diplomuddannelse i erhvervspædagogik
  • Du trives med at arbejde med mennesker
  • Du er ansvarsbevidst, beslutsom og kan arbejde selvstændigt
  • Du ser udfordringer frem for begrænsninger
  • Du trives med samarbejde tværfagligt med mange forskellige faggrupper
Kørekort vil være en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

  • Et udfordrende og anderledes job
  • Gode kollegaer
  • En travl og inspirerende hverdag
Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er med tiltrædelse den 1. april 2021. Stillingen er en tidsbegrænset stilling af 2 års varighed med mulighed for efterfølgende fastansættelse Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Det er en forudsætning for stillingen, at du er i besiddelse af en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller er påbegyndt en sådan senest et år efter ansættelse.

Du ansættes og aflønnes i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem staten og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale for fængselslærere m.fl.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen

Arbejdsstedet er Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, Jyderup.

Jyderup fængsel er en del af Institution Jyderup. Jyderup fængsel er et af landets 8 åbne fængsler og er Kriminalforsorgen Sjællands eneste åbne fængsel og er pt. under ombygning og bliver i slutningen af 2021 landets eneste kvindefængsel. Jyderup fængsel har en kapacitet på i alt 162 pladser fordelt på flere forskellige afdelinger, herunder en bl.a. en modtagelses-, en arrest- og en behandlingsafdeling. De indsatte er i dagtimerne beskæftiget med arbejde, undervisning eller anden godkendt aktivitet.

Læs mere om Jyderup Fængsel på www.sfjyderup.dk.

Institution Jyderup er en del af Kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 5 institutioner bestående af lukkede fængsler, et åbent fængsel, samt 2 institutioner, der består af flere arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning og 1 pension, samt Områdekontoret i Ringsted.

Kriminalforsorgen Sjælland har ca. 750 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

Læs mere om Kriminalforsorgen på www.kriminalforsorgen.dk.

Du søger stillingen via knappen ”søg stillingen”. Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt, og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgningsfrist den 26. februar 2021 kl. 12.00.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enhedsleder Henrik Drejer, tlf. 7255 2256 eller enhedschef Kenni Lyngberg, tlf. 72552333.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mai-Britt Rasmussen, tlf. 72554595 eller HR-konsulent Michelle Mønster Petersen, tlf. 72555599


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.